Give Away

tirsdag den 17. august 2010


SÅ fik jeg taget mig sammen til det jeg har haft lyst til længe. En give away :)

Den kommer ikke til at være helt som de andres, for jeg vil ikke have i skal tilmelde jer som læser eller reklamere, for at få lodder. Jeg vil nemlig gerne vide at de der er tilmeldt som læser rent faktisk er nogen der læser med og ikke bare nogen der klikkede for at være med i lodtrækningen ;) Så meld dig endelig til som læser, det giver bare ikke ekstra lodder.

REGLER:
Derimod, for at komme i betragtning til een af de tre præmier, skal i skrive jeres yndlingsopskrift ned til mig i en kommentar herunder. Det kan være aftensmad, kage til kaffen, yndlingsdrik eller andet :) Jeg mangler idéer nu jeg er alene hjemme og synes dette kunne være en sjov måde at få nye input. Så har i TO opskrifter, får i stadig kun et lod, men jeg bliver måske mere glad ;)
Og så er det vigtigt at i skriver en email i posten, hvor i kan fanges, hvis nu i vinder. Mange af jer har nemlig ingen email postet på jeres blog. Husk i kan poste email adressen med mellemrum på hver side af @, så bliver det ikke misbrugt af spammere.

PRÆMIER:
1. præmien er den viste pull tab pung. Den er stor nok til at indeholde både en mobiltelefon og penge og divser andre småting. Den er hæklet i bomuld, så hvis du bruger den dagligt, vil du måske opleve den bliver mere rummelig med tiden ;) Men den vil også høste mange spørgsmål som: "Neeejj er det ikke?..."

2. Præmien er to små glashuse efter eget valg. Ringen på foto, er for at vise at du kan bruge dem som nøglering. Men de kan også bruges som små gave-pynte-ting, bundet på en gave med flot bånd. Eller bundet på snore og så hænge dem i vinduet, så de fanger solens stråler.

3. Præmien er een af disse halskæde vedhæng, af ægte New Zealandsk Paua skaller. De er både smukke i en tynd sølvkæde, eller i en lidt kraftigere gummisnøre. Og da farverne changerer fra grøn til blå til andre smukke farver, passer de til næsten alt tøj i garderoben.

DEADLINE: 11. september, fordi det er den dag jeg også fejrer min 4 års ikke-ryger jubilæum!

To my English speaking followers: Join in on this give away :)
Rules: Post your favourite recipe.. either on a dinner recipe, a favourite snack, or drink. And you are in on the give away.
Prices: 3 prices for 3 people. A: a pull tab wallet. B: Two small glasshouses that you pick out. C: one of the necklaces, made from Paua Shells from NZ.
Deadline: September 11th, because I quit smoking that day, 4 years ago.
Remember to leave an email adress, so that I can email you if you win!

31 kommentarer:

Anette sagde ...

Jeg vil straks gå i tænkeboks og finde en opskrift. Under alle omstændigheder vil jeg sige - hold da op hvor er den pull tab pung lækker! Det er fantastisk hvad du kan få lavet ud af ting :) Nå jeg skal i tænkeboks :P

Miv sagde ...

Uhh Uhh - det er da den mest opfindsomme Give Away!
Det er dejligt!

Min opskrift er på Klidboller! Men frygt ej, de er himmelske! Og supernemme!

Ca. 12 - 14 stk

25 g gær
2 tsk salt
6 dl lunkent vand
2 dl hvedeklid
650 g hvedemel

***Opløs gær+salt i vandet, tilsæt hvedeklid og mel..
Alt røres sammen til en klistret dej med en gaffel - ingen nassede fingre! tager ca 5 min at bixe sammen..

***Hæver natten over i køleskabet!!

*** Godmorgen! Tid til at sætte bollerne på en bagepapirsklædt bageplade med en ske!
Klat klat klat! Drys med lidt klid...
Stilles i ovnen - tænd for varmluften på 200 gr, og om ca 30 min har du de lækreste boller!

Bland evt nødder, korn, rosiner i .... de er så taknemmelige, og smager fantastisk!

svarte75 @ gmail.com

Louise sagde ...

Squessies - kaldte min veninde dem:

125 g. frosne jordbær
blendes med 1,5 dl skummet/minimælk
smages til med lidt sødemiddel eller vanilesukker.

GUF - og feder ikke - for en pige som mig der gerne vil tabe sig lidt, men ikke kan gi slip på de lækre sager.

NØJ jeg er så vild med dine pulltabs:-)

Annette sagde ...

Godt nok en bradepandekage - men kan let halveres....

PEANUTS-kage...
4 æg der røres let med
6 dl sukker
6 dl mel hvori der røres
2 tsk vanille
2 tsk bagepulver og der tilsættes
80g smeltet margarine

Dejen kommes i en smurt bradepande(evt. beklædt med bagepapir istedet) og lige inden den sættes i ovnen drysses
250g peanuts over

bages ved 200grader i ca 20 min.

Skæres ud med det samme
(obs. Peanutsne har jeg købt saltede og efterflg. skyllet dem, ellers synes jeg det bliver for salt.)
Super til kaffen.....
Annette

Julia Zahle sagde ...

Uha - jeg har mange yndlingsopskrifter. Jeg elsker at blende frosne jordbær med lakrids-pulver for at få en sorbet-agtig is.

En ny favorit er kyllinge inderlår pakket ind i stanniol sammen med lidt hvidvinseddike, grøntsager (feks. fennikel, gulerødder, tomat og løg), lime/mint krydderi, salt og peber. Pakkerne kan laves små med 2 stykker kylling i hver pakke og skal have en halv time på 200 grader i ovnen.

Et hurtigt "kagebrød" er en pakke quick-boller, men hvor du ruller de små boller i kanel/nelliker/kardemomme og sukker og putter i en rugbrødsform foret med bagepapir. Bag brødet som et almindeligt brød. Du kan selvfølgelig bruge de krydderier, du vil. Jeg har lavet madbrød med nogenlunde samme princip ved at putte oliven og soltørrede tomater i istedet for sukker og krydderier.

Kh Julia. (juliazahle snabela gmail punktum com)

Jeg tænker ofte på dig.

Ditte sagde ...

Tillykke med det snarlige ryge-stop jubilæum - det kræver næsten en kage. Dog er det ikke en kage opskrift, jeg vil dele (der er alt for mange at vælge i mellem for en sukkergris som mig), men derimod en opskrift min kæreste og jeg er glade for i én travl hverdag: Kødboller i tomatsauce og frisk pasta.

Opskriften angiver 4 portioner

Til kødbollerne skal du bruge:
400g hakket oksekød
1.spsk kartoffelmel
½ dl madlavningsfløde eller kaffefløde
Salt + peber
½ tsk spidskommen
evt. ½ frisk chili (hvis man kan lide det stærkt.

Alle ingredienserne blandes og farsen formes som små runde kødboller.

Tomatsauce:
1 dl madlavningsfløde eller kaffefløde
2 dl tomatsauce (blend eksempelvis en dåse hakkede tomater)
1 dl vand

Kog fløden op og tilsæt tomatsauce og vand. Læg kødbollerne i saucen og lad dem koge en 6-8 min. Hvis du foretrækker kødboller med sprød skorpe, kan de steges i lidt olivenolie inden de kommer ned i saucen.

Pastaen:
2 gulerødder
1 squash
frisk pasta

Kog pastaen og lad små stimler af gulerod og sqaush koge med de sidste to minutter.

Pastaen og grøntsagerne toppes med den lækre sauce og de saftige kødboller.

Jeg håber, det er en opskrift du vil prøve, når "smagen" er kommet tilbage :D

Onkel Anne sagde ...

Jeg er imponeret over den fine pull tab
Her kommer lige mine bedste yndlingsretter:
Pasta med mørbrad
Steg små mørbradbøffer skåret af en hel mørbrad til de er lækre saftige og sprøde. Kog frisk pasta. Lav salat af ruccola, friske danske cherrytomater, ristede pinjekerner og fetaost. Lav en dressing af olivenolie og herbs de provance krydderi og bland det hele sammen i en skål. MUMS

Koldskål:
1 liter tykmælk
1 liter kernemælk
vaniliesukker
sukker
list citron
blend det sammen med frosne hindbær og uhhm!

Britta sagde ...

Pastasalat med æg og rejer.
(4 personer)
400 g pasta (alle typer kan anvendes)
salat (gerne flere forskellige slags)
4 tomater (i skiver)
4 hårdkogte æg (grofthakkede)
300 g pillede rejer
8 tsk. kalorielet dressing (5 % fedt)
1 budt dild (kan undlades)

Tilbehør:
4 stk. flutes eller 8 skiver fuldkornsbrød
Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Lad den dryppe af i en sigte.
Bland den med salat og tomatskiver.
Anret blandingen i et halvdybt fad. Drys rejer og æg over.
Hæld dressingen på og klip dild over. Serveres med flutes eller fuldkornsbrød.

Du kan jo ikke leve af kage ;-)

Fr. Møller sagde ...

Godt så - og det er ikke slankemad - men nok heller ikke værre end så meget andet.

Schnitzler i fad:
- Inspireret af den tyske "Jägerschnitzel", men tillempet, da jeg ikke bryder mig om sherry i sovsen.

Et passende antal skinkescnitzler - gode koteletter kan også bruges. Størrelsen afgør, om der skal en eller to "til mands", som de siger i det sønderjyske.

Løg - ca. 1 pr. stykke kød.

Æg og rasp til panering.

1-2 dåser koncentreret tomatpuré.

1-2 dåser majs eller tilsvarende mænge dybfrosne ærter af god kvalitet.

Sliced bacon. Evt. bacontern.

Salt, peber, frisk persille.

Bank og panér kødet, drys salt og peber på og steg det på begge sider, som du ville gøre, hvis det bare skulle spises med det sammen.

Mens det steger, snitter du løgene fint. Smider dem i en tykbundet gryde sammen med lidt af baconen og en passende mængde olie eller andet fedtstof.
Når løgene er klare - ikke brune - røres tomatpureen i og svitses med et par minutter. Dette tager syren og lader al den gode smag blive tilbage.

Læg kødet over i et ovnfast fad, f.eks. en lille bradepande og sæt det i ovnen på 200 grader.

Kog stegepanden af med vand og hæld det op til løg-/tomatblandingen. Tilsæt majs eller ærter - evt. en blanding. Evt. en dåse hakkede tomater, hvis du er meget til den smag - ellers bare vand/bouillon, til sovsemængden synes passende. Lad det stå og simre en halv times tid.

Så hælder du sovsen over dit kød i fadet, stiller det tilbage i ovnen. Det kan nærmest ikke få for længe - kødet bliver bare så mørt, at det kan skæres med en gaffel. Læg stanniol over, hvis sovsen ser ud til at ville fordampe i utide.

Pynt retten med resten af det ristede bacon og frisk persille ad libitum. Spis jasminris til - og gerne lidt godt madbrød. Velbekomme :-)

Tanterne sagde ...

Du skal da have den aften snack der gav mig adskillige flere kilo på sidebenene på kun et halvt år af min studietid. Fordi jeg selv har frygteligt meget lyst, og du sikkert bedre kan tåle det.

- krus der kan rumme ½ L.
- 1 liter vanillieis
- et brev pulver kaffe
- kogende vand

Kaffen opløses i en lille sjat vand i bunden af kruset, hvorefter man skovler alt isen op oveni. Det skal trykkes lidt for at få plads, og derved bliver kaffen fordelt som frosne striber op i isen.

Passer perfekt til film!

cls @ fdf.dk

Raccoon sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Raccoon sagde ...

her får du min ynglings opskrift...den er også rigtig god sammen med vanilie is :-)

Chokoladekage.
Lille bradepande./ Stor bradepande.
Sukker 360 g/ 900 g
Æg 4/ 10
Vaniljesukker 4 tsk./ 10 tsk.
Mel 130 g/ 325 g
Kakao 60 g/ 150 g
Margarine 200 g/ 500 g

Der kan evt. tilsættes valnødder og/eller pyntes med glasur.

* Margarine smeltes ved svag varme.
* Sukker, æg og vaniljesukker piskes sammen.
* Mel og kakao tilsættes gennem en si.
* Den smeltede margarine tilsættes.
* Hældes i smurt og sukkerdrysset bageform
* Bages ved 200° i 20 min, midt i ovnen.
* Efter afkøling, kommes glasur på.

Estermarie sagde ...

Det var da en god idè med sådan en give away.

Denne sommer er min ynglings opskrift:

Frikadeller med stuvet spidsål.

Frikadellerne laver du som du plejer.

1 spidskål
30 g smør
40 g mel
1 dl mælk
4 dl spidskålvand
1 tsk muskat
salt og peber

Snit spidskålen tyndt og skyl den. Kog den i letsaltet vand i 10 minutter. Hæld vandet fra og gem 4 dl.
Smelt ved svag varme smørret og rør melet i til en bolle. Spæd langsomt og under piskning først mælke og så spidskålvandet i.
Smag til med muskat og salt og friskkværnet peber.
Og så nye kartofler til.
Velbekomme.

Kunne være sejt at vinde pungen så kunne jeg flashe den når jeg skal til Spanien igen og op til den gamle dame i Comares ;) (fedte fedte;) )

griesehansen snabela gmail dot com

Heidi sagde ...

Her er en opskrift på brownies. Den er superlækker og holder sig godt i flere dage, hvis man da kan hælde fingre og mund fra den. ;o)

Portionen passer til en lille bradepande...

200 g. margarine elle smør
4 dl. sukker
4 tsk. vanillesukker
4 æg
1 tsk. bagepulver
6 spsk. kakao
200 g. hakkede hasselnøddekerner
2 dl. mel

*Tænd ovnen ved 200 grader
*Smelt margarine/smør
*Rør sukker og margarine/smør godt sammen
*Rør ét æg i ad gangen
*Rør vanille, mel, bagepulver og kakao i
*Rør nøddekernerne i dejen
*Hæld det hele i en bradepande
*Sæt kagen på nederste rille i ovnen
*Bag kagen i ca. 15 minutter

idieh snabela oncable dot dk

Frk. P. sagde ...

Jamen mit bidrag er legende let og kan laves med dine hjemmedyrkede chilier:

Køb en god stor plade smeltechokolade, mørk.
Høst dine chilier, skær dem i halve og lad dem tørre på et stykke køkkenrulle. Når chilierne er HELT! tørre, knuses de og smeltes sammen med chokoladen. Lægges på bagepapir i klatter på størrelse med en halv the-ske.
Stilles køligt i et par timer - og så kan man forære venner og bekendte en chilichokolade der virkelig giver smæk for skillingen ;o)

Mona Andersen sagde ...

Hej Tina.
Hermed får du opskriften på en af mine yndlingssalater. God til mange ting.
Rødbedesalat.

1/2 kg rødbeder
Dressing:
3 spsk olivenolie
2 tsk tahin
1 fed hvidløg, presset
1 spsk vineddike
salt og peber.
Pynt:
Ristede solsikke- eller pinjekerne og evt persille.
Kog rødbederne i letsaltet vand, ikke for lang tid, de skal være sprøde.
Afkølet flåes de og skæres i tern.
Dressigen blandes og vendes i rødbedeternene.
Trækker nogle timer i køleskab.
Velbekomme

Hilsen
Mona

ThinkingSpace sagde ...

Den er jeg med på. Her er min opskrift på grøn pastasalat:

250 g grøn frisk pasta
ca. 200 g friske grønne asparges
ca. 2 spsk. Valnøddeolie
ca. 4 spsk. Olivenolie
ca. 3 spsk. Eddike
100 g. finthakkede valnødder
2 fed knust hvidløg
4 spsk. Grofthakket bredbladet persille
Salt og peber

Bræk roden af de grønne asparges og skær dem i 3-4 cm lange stykker

Kog pastaen. Skyl den herefter i koldt vand og lad den dryppe af.

De øvrige ingredienser blandes til en dressing hvori pasta og asparges vendes i.

Dortheivalo sagde ...

Hov, det vil jeg gerne være med til;.)

Min yndlingsopskrift har jeg lagt ud på min blog og jeg har skrevet i indlægget:
Torsk med flødeskum

4-5 pæne torskefilletter:

Du tager en dyb stegepande med dertilhørende tætsluttende låg.

Hælder løse ris på panden, så de dækker bunden og gerne lidt mere.

Hakker 2-4 (alt efter størrelse) løg i meget fine stykker og fordeler over risene.
Husk at løg er hjertets bedste ven.

Krydrer med (stærk) karry og salt. Både fisk og ris skal have salt, så tænk ekstra.

Lægger fiskefiletter (torsk, rødfisk eller anden lys fisk) over risen og løgenene.

Hælder vand over det hele, så vandet når op til fisken og læg et tætsluttende låg over herligheden

Lad det koge op, og skru ned og lad simre til risene har suget vandet. Tjek, at der hele tiden er vand nok, så risene ikke brænder fast på panden.

Nu kommer det sjove!:

En ordentlig dusk klippet persille i midten af panden, optøede rejer rundet om persillen og til allersidst hårdtpisket flødeskum (hvis man er på skrump, kan man jo finde et magert alternativ til piskefløden) i den yderste ring. Og lad gerne flødeskummet smelte lige en anelse, så risene får lidt glæde af det også.

Spises med brød og højt humør til!
Du kan se billede af retten her:

http://dortheivalo.blogspot.com/2007/05/torske-pande.html

Tine sagde ...

Jeg vil selvfølgelig også gerne være med!

Så denne opskrift er opfundet en dag, hvor det skulle være nemt og køleskabet skulle tømmes.(derfor ingen mål) Men den er endt med at være en klassiker der kan varieres i det uendelig :-)

Svits hk. løg og hvidløg i olie. Kom en dåse fl. tomater, en tomatpure og en slat vand i. En pakke pepperoni og en pakke cocktailpølser kommes i. En bouillon terning, f.eks grøntsags kommes i og opløses. Koges godt igennem. Smages til med oregano, basilikum, salt, peber og sukker. Serveres med friskkogt pasta.
Man kan variere med at bruge kylling, hk. oksekød eller en anden rest istedet for pepperoni. Man kan selvfølgelig også komme chili i :-)
Server brød til.
Nemt og godt.

Miv sagde ...

Kom lige til at tænke på min Yndlingssuppe!! Har allerede sendt mit bidrag, men der er liiige den her også... Den er allerede slået op på min Blog :)

Se den her
http://mivpiv.blogspot.com/search?q=suppe

LindaT, Kastrup sagde ...

Hej

Jeg vil slå et slag for Italienske kødboller:

500gram hk okse
200gram reven parmasamost
5 meget fint snittede forårsløg

Det æstes sammen, håndformes til små kugler der hårdtsteges på pande. efter de alle er vendt og stegt overhældes med 2 dåser flåede tomater og 4 spsk balsamico eddike. Server pasta til. Pynt af med friske basilikumblade.

Hanne Bonde sagde ...

Kære Tina

Jeg klikker næsten dagligt på din blog - og bliver helt skuffet hvis der ikke er noget nyt og helst håndarbejde. Du er en meget dygtig håndværker og en begavet designer og opfinder. Disse roser har intet at gøre med din give a way - dem har jeg længe haft lyst til at give dig.

Men selvfølgelig vil jeg da gerne bidrage. Du får min opskrift på knækbrød - alle der smager må have opskriften!

Hjemmelavede knækbrød

1 dl. havregryn eller femkornsflager
1 dl. hørfrø
1 dl. græskarkerne eller sesamfrø
1 dl. solsikkekerner
2 dl hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 dl. olie
2 dl. vand

Rør det hele sammen - skal være som havregrød. Fordel "dejen" jævnt på en bageplade med bagepapir på. Bag i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Tag pladen ud og del med et pizzahjul dejen op i passende knækbrødsstørrelser. Bag yderligere ca. 15 minutter - skal være gylden

Med venlig hilsen Hanne Bonde, Tønder

mail: hanne.bonde7@gmail.com

Pernille sagde ...

De er så lækre dine ting, så jeg hopper på og deler en opskrift.

Min yndlingsopskrift lige nu er helt sikkert en varm kartoffelsalat, der kan varieres i det uendelige.

En pose frosne kartoffelbåde med skræl.
Tre peberfrugter i forskellige farver.
Kylling i mindre stykker. Jeg bruger som regel bryst- eller inderfilet.
Hvidløg.
Olie.
Krydderurter.
Yndlingskrydderiet.
Citronsaft.
salt og peber.
Fetaost.
Bredbladet persille.
Oliven.

Kartoflerne hældes i et fad (gerne stort) og vendes med olie, salt, peber og krydderurter.
Bages i ovenen ca 40 minutter ved ca 200 grader.

Peberfrugterne skæres i grove strimler, hældes i et andet fad, vendes med olie, citronsaft (bare en lille smule), hvidløg, salt og peber. Bages i ovnen i ca 30 minutter - de kan godt ende med at se lidt sorte ud, det må de gerne.

Kyllingen steges på panden, jeg plejer at krydre med paprika. De kan eventuelt tilsættes lidt kokosmælk eller andet væske, for en fornemmelse af sovs, men det er ikke nødvendigt.

Når kartoflerne og peberfrugterne er færdige, blandes det hele, også kyllingen - gerne i fadet der fra start indeholdt kartofler, sammen med oliven, feta og persille.

Så er der serveret.

Lækkert brød er ret godt til og endnu bedre er det, at det også smager rigtig godt koldt dagen efter.

Det hele kan varieres efter ønske. Det smager også rigtig godt med terninger af ost eller ærter eller noget andet, alt efter hvad der lige er lyst til her og nu :)

Pernille
skauogco [@] gmail.com

nettie sagde ...

Her kommer lidt sul til sidebenene i form af lækre småkager:

Chokoladesnitter
300 g mel
1 tsk. bagepulver
200 g sukker
1 tsk. vanille
2 spsk. kakao

blandes altsammen i en skål.
Der smuldres herefter 200 g margarine i og så samles massen med 1 æg til sidst.
Rulles i stænger, lægges på bagepladen og trykkes flade med fingrene. Smøres m. æggehvide og drysses med godt m. sukker.
Bages 15-20 min. v. 200 gr..
Når de er kølet lidt af, skæres stængerne på skrå i passende "småkage"-stykker og køler så helt af inden de bliver lagt i småkagedåsen.
Her hos os laves altid dobbeltportion - det er vi nødt til for der forsvinder en del af den ubagte dej undervejs ;O)

nettie sagde ...

ja, og så glemte jeg jo at sige

Bon Appetit

og lægge min mailadresse, for jeg vil jo gerne deltage i Giveaway'en

kh
nettie
Padborg
nettie20dk @ yahoo.dk

Micha sagde ...

Kom ind på din blog via en der havde linket til dig... og hvor er jeg glad for det, for sikke en spændende blog.... det er nogle super fine punge og tasker du laver :)
Glæder mig meget til fortsat at læse med, og sjovt nok har jeg netop sat en af mine yndlingssmåkager som indlæg på min blog i morgen, da jeg bagte dem i dag :)
Så vil da også gerne dele opskriften med dig :)

M&M småkager opskrift:
370 g blød margarine
150 g sukker
1 æg
2 tsk. vanillesukker
3 tsk. bagepulver
500 g mel

1-2 poser linser (M&M eller Smarties) - jeg bruger chokoladeknapperne fra Aldi

Bages ved 175-200 grader i 10-15 min

Ingredienserne blandet sammen, dejen trilles til kugler på størrelse med en hasselnød, sættes på plade og en chokoladelinse trykkes fast i hver kage inden de bages.

god fornøjelse :)
KH Micha

Alice M sagde ...

Uh uh uh.. jeg vil utroligt gerne vinde :)

Min yndlingsopskrift er følgende:

Blåbær & Citronkage

Ingredienser:

225 g smør
225 g lys rørsukker
4 piskede æg
250 g sigtet hvedemel
2 tsk bagepulver
Finreven skal og saft fra 1 citron
25 g mandler, fin malet
200 g friske blåbær

Lage:
Saft af 2 citroner
115 g lys rørsukker

Fremgangsmåde:

1: Bagepapir puttes i form (kvadratisk, 20 cm). Siderne smørres
2: Kom smør og sukker i en skål og rør det sammen til det er let og luftigt. Rør æggene i lidt efter lidt og tilsæt en smule mel sammen med det sidste æg for at undgå at det gryner.
3: Rør citronskal i og vend resten af melet, blandet med bagepulver, og mandlerne med så meget citronsaft at dejen kan glide langsomt af skeen.
4: Vend 3/4 af blåbær i og held dejen i formen. Glat overfladen og drys resten af blåbærene over.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader i 1 time eller indtil kagen føles fast og der ikke hænger dej ved når du prikker i den.
5: Lav lagen: Kom citronsaft og sukker i en skål og rør sammen. Lige så snart kagen er kommet ud af ovnen prikkes hele overfladen med et tyndt spis, og citronlagen hældes over. Lad kagen køle i formen, til den er helt kold.

helledie sagde ...

Supergod idé med madopskrifter, så får vi andre osse inspiration til lidt fornyelse.

Jeg går ind for lækker mad, der er let at lave:

Kyllingefilet med pesto
8 kyllingfilet
1 glas rød pesto
1 pk sliced bacon

Lig kyllingefiletterne i et ovnfast fad og smør pestoen over, krydr med all round krydderi og rul evt bacon omkring. Baconen kan sagtens undlades. Varmes i ovnen i ca 30 min v 225 grader. Kan osse grilles i en kuglegrill. Det smager fantastisk :o)
Server en blandet grøn salat med soltørrede tomater og melon til, en dressing af creme fraiche 9% blandet op med all round krydderi og et groft flutes.
Velbekomme....

Anonym sagde ...

Hej Tina,
Jeg synes også du er enorm kreativ - og nyder stadig mine cd-reoler. Jeg synes, at du skal lave en linsegryde. Du skal bruge,
hvidløg, porrer, grønne linser, vand og buillon eller f.eks. en dåse flåede tomater. Der er ingen særlig mængde, det afhænger af hvor mange der spiser med og hvad man lige har den dag.
Svits hvidløg og porre, skyl linserne og ned i gryden med dem. Hæld vand og buillon, eller kom en dåse flåede tomater ned til linserne. Lad det hele småsimre i ca. 1/2 time. Du kan krydrer som du lyster, f.eks. karry eller spidskommen, evt. lidt chili eller tamari. Spis linsegryden med hjemmebagt brød, med salat, pasta ellr hvad du har lyst til.
mvh Charlottej05@hotmail.com

Nanna sagde ...

En- oppefra-og-ned-raglan var min første tanke, da jeg læste din efterlysning af en yndlingsopskrift. Da jeg fangede det var noget med mad, tænkte jeg strakt uhm chokoladekage, chokoladeis m. kaffe, jordbæris. Men måske du hellere skal have en opskrift til nem hverdagsmad:

Nem tomatsuppe
1 pose løg
1/2 L fløde
6-8 dåser flåede tomater
1 pk bacon
salt, peber
hvidløg
oregano, timian og hvad du nu har.

Svits løg og bacon sammen. Tilsæt de andre ting. Lad det småsimre. Blend det med en stavblender. Server (gerne med parmesan og frisk brød eller pasta til).

Det er en stor portion, men du fryser bare rester ned i passende portioner, så har du fastfood til de dage, hvor du ikke gider lave mad.

Velbekommen

nanna snabela 123strik punktum dk

DiSign-Keramik sagde ...

Hejsa
Her vil jeg sørme også være med.

Min opskrift er pasta/tunsalat, som min datter fik da hun gik i børnehave, for 19 år siden. Og den har fulgt os siden.

Man koger ½ pose pastaskruer.
Når de er kogte og kolde, blandes de med 1 ds. majs og 1 ds. tun i vand.

Derefter blandes Thousand island dressing i, til man syntes de har en god konsistens.

Serveres med lunt flutes til.

Velbekomme....

Min mail er: diannanielsson @ live.dk

Send en kommentar