Så kom den store dag!! Dagen hvor Nanna tog flyveren over Atlanten, til den familie jeg skal dele hende med, det kommende skoleår.
Jeg har haft is i maven lige siden den dag vi fik den gode nyhed, om at hun havde fået et stipendium. Og hele vejen har jeg bare været fyldt af spænding, glæde og tanker om en spændende oplevelse for Nanna.
Idag, må jeg jo så indrømme at virkeligheden ramte som et godstog. Tårer er grædt og tanker tænkt..... samtidig med at man, med sin fornuft, godt ved at det hele bliver godt, spændende og så godt for os allesammen.
Klart nok! Der bliver da savn og sikkert også flere tårer. Men det er jo da en naturlig del af det at give slip og lade "ungen" selv mærke om vingene bærer.
Dagen idag er fyldt med premade sætninger.... sætninger som siges med undertoner om nervøsitet, spænding og usagte følelse om begyndende savn....
Men det har også været en dag hvor en indre stolthed har boblet mere end den vildeste champagne....
Jeg er stolt af dig min pige!!! Og jeg ønsker de allerbedste og fedeste oplevelser du kan få!! :) Du er så sej! Og jeg glæder mig til at høre fra dig i Atlanta lufthavn.
Husk i kan følge Nanna på hendes egen blog!!
Og jeg skriver, sideløbende med bloggen, en dagbog, som måske kan få offentlighedens lys at se, når Nanna igen står på Dansk grund :)
7 kommentarer:
Puha, kan godt forstå det er med krillern i maven du sender Nanna afsted.
Men sikke en oplevelse der venter Nanna ;)
Glæder mig til at læse om hendes tur på sidelinjen.
Yt
Jeg tror jeg ville have det lige præcis som dig, hvis det var min Line der skulle afsted i et år!
Jeg sender dig knus og tanker herfra.
Yt: Det er sejt at sige : God tur! Men det bliver nemlig godt :) Sådan er vi mennesker jo tit.. visse skridt er svære at tage, men de er sunde at tage og gode for os. Bare ikke altid man lige kan se det imens det sker ;) Men det skal blive godt. Har lige fået fotos af hendes kommende værelse... SÅ godt!!!
Tine: Det er bestemt sejt. Men jeg har det meget bedre lige nu end da jeg lige kom hjem :) Og når jeg så hører fra hende i nat engang bliver det forhåentlig kun bedre endnu.
Knus!
Jeg er sikker på hun får en uforglemmelig tur og en livserfaring man ikke kan købe for penge.
Og man kan vende den rundt og sige, hun er jo ikke længere væk, end at hun kan komme hjem igen, hvis det skulle glibbe helt derovre.
Jeg vil bestemt også følge hendes færd på sidelinjen.
De bedste ønsker om en supergod oplevelse for jer begge, skal lyde herfra. :o)
Heidi: Dt bliver det helt sikkert :):) Så jeg ved det nok skal ende positivt. Deter bare lige adskillelsen der er nowet underlig :)
Ja følg endelig med og send hende en lille kommentar af og til, det bliver hun garanteret glad for :)
Halløjsa Tina....meget flot kort du fik lavet over USA, jeg vidste at du kunne :-))))
Spændende at følge med på Nannas blog.
Kram til dig fra mig.
Bebiane: Ja nu kan man da se HVOR hun er henne :) Kram lige retur! :)
Send en kommentar