Flowers on a string

søndag den 4. januar 2009

Natten er gået med at hækle disse to små pynte"tørklæder". Til to stk, gik der ét nøgle Noro Kureyon. Farven er no 138.... og får virkelig de to tørklæder til at se forskellige ud.

Jeg tror, de vil se godt ud, til både den hvide skjorte og jeans. Og bestemt også til en pangfarvet bluse!

Der skal uden tvivl, laves flere i samme stil! Men gad godt lige finde noget supertykt garn, til det.

Men det kan jeg jo så passende lede efter, mens jeg får vasket noget af alt det tøj, der bare ligger og griner af mig. Jeg har været helt i hi, efter nytårsaften. Det har nu intet med selve nytårsaften at gøre, for de unge gæster var super søde og velopdragne. Og festen gik bare SÅ godt!! Nej jeg har bare været træt på det sidste, fordi nattesøvnen har været en by i rusland.

Og jeg har heller ikke fået takket jer, for alle de søde Nytårshilsner!! Det betyder ikke, at de ikke er blevet læst! De er alle læst og jeg har nydt dem :) TAK!!

Og så lige et par billeder, med begge på een gang. Det giver et lidt mere fyldigt tørklæde! Og et skøøønt mix af farver.


13 kommentarer:

Sascha sagde ...

ej hvor er de fede. Hvor har du opskriften fra?

Tina sagde ...

Hej Sascha :) Tusind tak! Der er ikke nogen opskrift! Det er bare ene luftmasker.

Stine sagde ...

Sikke en skæg idé - det må afprøves :-)

Anonym sagde ...

Waaw hvo er den flot, vil du "hækle" en kort forklaring sammen så vi andre kan prøve, at gøre dig kunsten om? Godt Nytår, søde Tina! Kh Pia Olesen
piahustedolesen@hotmail.com
(har ikke min blog længere)

Strikkeheksen sagde ...

Nej, hvor du kan, de er da bare superflotte :-)

Britta sagde ...

De er bare så fede.

Utroligt hvad man kan få ud af "bare luftmasker".

Tine sagde ...

Hvor er de bare flotte.
Sjovt sådan et forskelligt udtryk, de giver i de forskelllige farver.

Mette Lykke sagde ...

De er da bare super flotte.. Og minder om sommer og sol. lige hvad vi trænger til.

Tina sagde ...

Stine: Det er så let :)

Pia: :) Ingen blog mere? hvorfor? Jeg har lige skrevet en "opskrift"... jeg poster den i næste kommentar ;)

Strikkeheksen: Tusind tak :)

Britta: Ja det behøver ikke altid være så kompliceret. ;)

Tine: Tak skal du have :)

Mette LYkke: Tuisnd tak :) Jaaah og vaaarme ;)

Tina sagde ...

Flowers on a string

Hækl 9 luftmasker og saml til en ring i første maske. Hækl igen 9 luftmasker og saml i samme maske som sidst. Og en sidste gang hækler du 9 luftmasker og samler atter samme sted. Du har nu en trekløver facon.
*Hækl 20 luftmasker, hækl så igen 6 luftmasker og saml til en ring, hækl 10 luftmasker og fæstn i ringen. Hækl igen 10 luftmasker og fæstn i ringen. Og gentag, så blomsten har 6 til 7 blade.*
Gentag fra * til *
Når tørklædet er lang nok hækler du 20 luftmasker. Hækl 9 luftmasker og fæstn i den sidste af de 20 masker. Hækl igen 9 masker og fæstn samme sted, gentag en sidste gang… og bryd garnet og du er færdig.

Håber det kunne forstås, da jeg ikke har LÆRT at hækle, men hækler lidt på ”gehør”.

Anonym sagde ...

Tak for opskriften, jeg slettede min blog, da jeg kunne se den ikke var meget besøgt og følte så mit arbejde på den var lidt spildt. Synes også det var svært at lave indlæggene. Kh Pia.

Tina sagde ...

Pia: ooohhh derfor! Det er jo en ærlig sag :) Og velbekomme!

PiaC sagde ...

Wow, superflot. Sådan en er jeg også nødt til at lave lige nu. Det bliver nok den første af mange

Send en kommentar