Nanna er i køkkenet

onsdag den 27. marts 2013


Nanna er i køkkenet idag - hun forbereder en større middag til veninderne. Den står på amerikansk tema i aften. Så der skal serveres fried chicken, onion rings, chili cheese tops, cheese rolls og ikke mindst baked Alaska!

Så hun er igang med at forberede lækre saucer og har sat kylling i blød i kærnemælk. Jeg håber jeg får lov at smage ;)


Ja i må leve med mobillos fotos, men det kan også bruges i en nødsituation eller hvor man ikke lige orker det store kamera ;) Men synes lige jeg ville dokumentere posten her, trods manglende krudt efter besøg hos fyssen.

Her over et foto, lige for at vise at de gamle dåser fra fx flået tomat og majs, sagtens kan bruges som små urtepotteskjulere. I hvert fald står der lige nu to chiliplanter og hygger sig i de blanke omgivelser.

Og på halvmuren mellem køkken og stue, har jeg stillet en altankasse op, med nogen af alle de store chiliplanter, samt nogen krydderurter. Det fungerer ganske godt... spørgsmålet er bare om de får lys nok ;) Men det vil tiden hurtigt vise.


Nyeste lille tomat på stammen, stak næsen frem idag :) Bitte små tomater giver de... og bærer det søde navn: Tomberry!

Hvis de fortsætter sådan, så har jeg mindst 10 tomatplanter jeg skal have fundet nye hjem til snart ;)


1 kommentar:

Sine Smed sagde ...

Så er foråret kommet indendørs. Jeg har prøvet at buge tomme konservesdåser før til mine citrontræer. De efterlader desværre rustcirkler. Så de blev hurtigt skiftet ud med en alm. krukke. Glæder mig til at se når dine chilier bliver store.

Send en kommentar