Så er der glas igen

tirsdag den 24. august 2010


SÅ er glaskursus startet igen, efter en for lang ferie, hvis du spørger mig ;) Og jeg var der HELT alene!!! Så er der da mulighed for at brede sig og virkelig lære noget!!

Idag var der kommet en flok nye farver. Så jeg lavede lige en masse farveprøver, som nu ligger i ovnen. Det er nu lidt lettere at gå hen og se på farveprøverne end at gætte sig til hvordan farverne bliver efter brænding.


Samtidig nåede jeg lige at skære og farve et par høns. Så fætteren her, kan få en mage, der skal stå i samme fod og kigge den modsatte vej.

Jeg havde egentlig lavet nogen før ferien, men noooogen havde rykket på hønsene og vendt hanekammene på højkant ;) Dutter ikke altså!!

Men, hvis der ikke bliver rørt mere ved det, skulle der ligget to høns klar næste gang.


Uh jeg elsker sådan en gang nye farver :) Og når de er brændt, farveprøverne, kan jeg se hvad farve den guldsmed jeg fik skåret idag, skal være ;) Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg nok laver TO guldsmede mere.

Og går og grubler lidt over en sommerfugl også! Men nu må vi se :)


Lidt flere punge

mandag den 23. august 2010


Så er lidt flere punge blevet færdige :) Og igen er det foer der hænger i bremsen. Det bliver aldrig mit foretrukne arbejde med disse punge!

To mere er umiddelbart klar også. En hvid og en grå i den store størrelse.

Jeg har også besluttet at min taske går til højestbydende. Herhjemme har jeg nemlig masser af tasker og bruger dem faktisk sjældent. Så jeg ved den ikke vil blive brugt en masse og det er næsten en skam.

-----------------------

Jeg render stadig rundt i min rastløse boble, hvor jeg ikke får lavet ret meget. Tror det er på tide at redeffinere MIG! Ikke så lille en opgave... men måske nødvendigt.

Årh det skal lige siges at jeg da har været nogenlunde flittig idag. Foer til fem punge syet og sat i pungene. Og jeg har også gjort rent i det meste af hytten idag. Men nu er krudtet også gået af ballonen og kroppen protesterer. Men så må jeg jo smække fødderne lidt op i morgen og bare sidde og hækle flere punge.

Jeg har nemlig hørt at vejret ikke skulle være så behageligt imorgen. Jeg var ellers ved at indstille mig på en lille fototur... men den må så vente. Er der nogen der kunne tænke sig at tage med på en fototur en dag??
Det kunne være hyggeligt at være flere afsted :)

Sådanner!

onsdag den 18. august 2010


Endelig endelig endelig, fik jeg syet foer til pull tab tasken, der har været færdig i nogen uger efterhånden :) jow jow, Rom blev ikke bygget på een dag, som bekendt. Og det gjorde min taske så heller ikke.

Selve kroppen på tasken måler ca. 35 cm x 24 cm x 3 cm. Og der er ialt gået 718 pull tabs til den.


Jeg har længe gået og grublet over hvordan det var bedst, at lave foer og lukning. Og jeg er endelig endt op med at improvisere. Om dette er en korrekt eller ikke korrekt måde, tør jeg ikke sige. Men det er sådan jeg har gjort.

Jeg har et lag inderfoer, i stof med påtrykt tegneserie om det at sy ;) og et lag yderfoer i ensfarvet grå.


Og nede i tasken er der to lommer i den ene side. Den ene passer fint til en stor smartphone og den anden passer lige perfekt til en pull tab pung af de små.

Og nogen centimeter nede fra overkant, har jeg valgt at sætte en lynlås i. Jeg ved med migselv at knapper bare kan være træls og besværlige. Og jeg vidste heller ikke lige hvordan jeg skulle placere den pænt.

Men alt i alt er jeg ganske godt tilfreds. Alene på grund af foer, bliver denne taske nok ikke ligefrem masseproduceret. Jeg bøøøøvler sådan med det foer ;) Jeg er helt sikkert bedst til at sy efter allerede gennemtænkte opskrifter.


Sidste lille ting, som jeg godt vil have gjort bedre, er foring af håndtaget. Der er jeg igang med, i rene stangmasker, at hækle et bånd, som jeg har tænkt at hækle, eller sy i. For lige nu kan pull tabs liiiige nøjagtigt godt finde på at fange en tråd i en tynd bluse.



Give Away

tirsdag den 17. august 2010


SÅ fik jeg taget mig sammen til det jeg har haft lyst til længe. En give away :)

Den kommer ikke til at være helt som de andres, for jeg vil ikke have i skal tilmelde jer som læser eller reklamere, for at få lodder. Jeg vil nemlig gerne vide at de der er tilmeldt som læser rent faktisk er nogen der læser med og ikke bare nogen der klikkede for at være med i lodtrækningen ;) Så meld dig endelig til som læser, det giver bare ikke ekstra lodder.

REGLER:
Derimod, for at komme i betragtning til een af de tre præmier, skal i skrive jeres yndlingsopskrift ned til mig i en kommentar herunder. Det kan være aftensmad, kage til kaffen, yndlingsdrik eller andet :) Jeg mangler idéer nu jeg er alene hjemme og synes dette kunne være en sjov måde at få nye input. Så har i TO opskrifter, får i stadig kun et lod, men jeg bliver måske mere glad ;)
Og så er det vigtigt at i skriver en email i posten, hvor i kan fanges, hvis nu i vinder. Mange af jer har nemlig ingen email postet på jeres blog. Husk i kan poste email adressen med mellemrum på hver side af @, så bliver det ikke misbrugt af spammere.

PRÆMIER:
1. præmien er den viste pull tab pung. Den er stor nok til at indeholde både en mobiltelefon og penge og divser andre småting. Den er hæklet i bomuld, så hvis du bruger den dagligt, vil du måske opleve den bliver mere rummelig med tiden ;) Men den vil også høste mange spørgsmål som: "Neeejj er det ikke?..."

2. Præmien er to små glashuse efter eget valg. Ringen på foto, er for at vise at du kan bruge dem som nøglering. Men de kan også bruges som små gave-pynte-ting, bundet på en gave med flot bånd. Eller bundet på snore og så hænge dem i vinduet, så de fanger solens stråler.

3. Præmien er een af disse halskæde vedhæng, af ægte New Zealandsk Paua skaller. De er både smukke i en tynd sølvkæde, eller i en lidt kraftigere gummisnøre. Og da farverne changerer fra grøn til blå til andre smukke farver, passer de til næsten alt tøj i garderoben.

DEADLINE: 11. september, fordi det er den dag jeg også fejrer min 4 års ikke-ryger jubilæum!

To my English speaking followers: Join in on this give away :)
Rules: Post your favourite recipe.. either on a dinner recipe, a favourite snack, or drink. And you are in on the give away.
Prices: 3 prices for 3 people. A: a pull tab wallet. B: Two small glasshouses that you pick out. C: one of the necklaces, made from Paua Shells from NZ.
Deadline: September 11th, because I quit smoking that day, 4 years ago.
Remember to leave an email adress, so that I can email you if you win!

Give away - lige om hjørnet

Jeg kan mærke en Give Away røre på sig !!!



Stilhed

mandag den 16. august 2010

Jeg er her stadig og jeg er også okay :) Jeg fik en mail fra en der liiige ville høre om jeg var okay ovenpå at Nanna rejste.

Jeg har det fint på den konto :) Vi taler ofte sammen på chat eller skype. Og hun tackler tingene så godt derovre. Så ingen grund til at rende rundt og være bekymret over hende lige nu da :) Og værtsmor har skrevet at hun er så nem og dejlig og at hende kan jeg være stolt af. Jamen det er jeg også, kunne jeg så skrive tilbage ;) Men det gør det jo også så meget lettere hvis man føler sig tilpas hos en familie.

Den rungende stilhed, har kun været her fordi jeg har raget en god forkølelse til mig. Een af de trælse. Det startede med snottethed og godyle nys, slem nok til at føle man havde hovedet pakket ind i vat. Men ikke rigtigt nok til at man hopper under dynen.

Så blev snottetheden liiiidt mindre og jeg tænkte YES, det var ski en hurtig omgang. Men man ved jo man ikke skal juble for tidligt... for nu kom ondt i halsen. Og jeg skal dælme lige love for det gør ondt!!! Jeg tror faktisk ikke jeg har prøvet at have så ondt i halsen før.... og som stråler op i ørerne.

Men igen... ikke noget feber og heller ikke hoste. Eller i hvert fald ikke noget som jeg kan mærke. Og så er der jo ingen grund til at spring til lægen... vel?

Jeg vil istedet smutte på bilioteket og se om de har noget jeg ikke kan leve uden :)




Ikke kun punge

torsdag den 12. august 2010

Penalhus
Ikke kun punge, kommer der ud af de mange pull tabs. Nu da der er skolestart, er det jo meget naturligt med penalhuse også. Men fakta skal frem, så er idéen ikke min. Derimod hende der har bestilt den :)

En dejlig kvinde vi har kendt i en del år efterhånden, har en datter der skal starte på gymnasiet... eller det vil sige, hun er jo nok lige netop startet. Og hun manglede en lidt sej penalhus til hende, som ikke lignede alle de andres.

Og et må vi jo sige at denne ikke gør.


Penalhuset er lige tilpas i størrelsen, til en 20 cm lineal og diverse blyanter og fornødenheder. Lige da jeg sad og lavede den, synes jeg den blev lidt vel lang at se på. Men jeg er også vant til at se på diverse punge. Men den passer altså bare lige på en lineal, som jeg synes er lidt nødvendig at have med sig.


Nu må vi se, hvad modtageren selv synes om den. Jeg håber på en tilbagemelding, uanset dommen ;) Og mon så ikke også jeg lige skal få taget mig sammen til at få sat foer og lynlås i den store skuldertaske jeg har liggende klar?

252 pull tabs gik der til den. Og atter er det det lækre nylon garn, fundet i usa.


RO på!

Der er nu gået nogen dage, efter at Nanna tog afsted over atlanten! Og det går, for mit vedkommende lettere og lettere.... mest fordi jeg jo allerede kan se at vi kan snakke sammen ret tit :)

Eller dvs. når hun starter i skole på fredag, kan vi ikke snakke HELT så tit, med mindre jeg vil sidde oppe til klokken sent :) Altså det vil jeg jo gerne, men det bliver ikke helt som nu. Og så skal den sparsomme "taletid" også deles med andre.
De sidste dage har jeg kunnet snakket med hende flere gange om dagen fra ca kl 14-15 stykker om dagen, til nu er kl 01.00 om aftenen. Så hvis jeg lige skærer det faktum væk at der er mange mange kilometer mellem os, føles det slet ikke så slemt :)

Men i hvert fald kører Skype nu og jeg fik købt mig et kamera MED lyd ;) Det gamle jeg havde, var der ingen lyd i.... og så går det smarte jo pænt meget af det !

----------

Herhjemme har jeg været vældig aktiv idag :) Jeg har både "plukket" 8 sække med dåser. Så nu er der pull tabs igen. Og atter engang brugt vi bilen som dåseknuser. Hvis jeg er heldig har jeg en video til jer imorgen. Men skulle lige hente hjælp hos en ven, med at redigere i filmen. Ingen grund til at blafre med nummerplader osv. (Note til self : Du får altså godylt ondt i armen af så mange sække... lær dog at tage et par stykker af gangen)

Og resten af eftermiddagen og aftenen er gået med først at sy foer til en ny pull tab ting... for bagefter at fortsætte ned til en veninde til en god snak og lidt kreahygge. Så fik jeg også lige syet foer fast inden i min nyeste pull tab ting. Foto kommer imorgen når gavemodtager har set den ;) Men jeg er ikke helt sikker på om hun læser med her.

Men nu er klokken også 1 om natten her og jeg burde sove. Men er ikke rigtigt så træt og jeg har en hyggesnak kørende med Nanna.

LYKKE

mandag den 9. august 2010

Jeg har endelig, skrevet med Nanna på Facebook chat!! De har ikke fået det trådløse internet til at virke med hendes pc, men det kommer.

Men hvor er jeg dog bare lettet og glad :) Hun skriver at hun var cool hele vejen på rejsen derover og hendes største bekymring var sådan set at holde styr på bagagen! Det viste sig at være en kommunikationsfejl fra Delta... så hun var IKKE kommet for sent til noget fly... tværtimod var flyet forsinket! Så efter lidt kommunikeren mellem Tony (Værtsfar) og område repræsentanten for hendes udvekslings organistation og Delta Airlines, løste alt sig.

Nanna kan også fortælle at familien er så super søde :) Een joker hele tiden, en anden forvisser hende om at de nok skal passe godt på hende og en tredje at hun skal bare slappe "and have a drink" ;) ( Rettelse: UPZZ det var mig han mente skulle relax and have a drink!! Haha )
De har en meget afslappet holdning til det meste og er bare super søde og kærlige.

Hendes værelse var fint indrettet og familien havde printet fotos af os alle ud, både familie, venner og kæresten og rammet os alle ind og stillet på hendes værelse :) Og datteren, der er lige så gammel som Nanna, havde skrevet en sød velkomsthilen på tavlen på Nannas værelse.

Jamen helt ærligt, kan det så være ret meget bedre???

Imorgen skal Nanna ud og vælge fag på skolen og bagefter skal de ud og købe skoletøj. Og ellers skal hun bare føle sig hjemme, siger de. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er hun dumpet ned i verdens bedste værtsfamilie :)




De små glæder

lørdag den 7. august 2010


Mens jeg ud fra devicen "intet nyt er godt nyt", alligevel lidt tripper efter at høre, med ord og lyd, hvad der skete i nat, forsøger jeg at nyde de små glæder :)

Jeg fik nogen små buketter af min mor, som nu er fordelt i små hyggelige vaser. Små glimt af sommer...

Mange, rigtigt mange, blikke bliver kastet i retningen af både Skype og telefonen.... Mon hun virkelig har glemt hvor hamrende nysgerrig jeg altid er?? ;) Aj jeg ved at de idag er til en slags koncert og skal møde en del af de unge mennesker hun kommer til at gå i skole med. Så det er godt alt sammen og der er nok ikke rigtigt tid til at finde noget internet.

Så jeg sætter min lid til i aften dansk tid :)




Så står hun på Amerikansk grund

Efter en lidt hektisk og puls-ræsende nat, kan jeg nu slappe lidt af. Ja og det formoder jeg at Nanna også kan. :)

For ganske som frygtet, kom der kl lidt i midnat, en sms der siger at hun er midlertidig strandet, da Delta siger hun er kommet for sent til sit fly og at hun skal booke et nyt! Og så tror jeg nok lige mit hjerte stod stille lidt!! Det var jo lige netop sådan nogen ting jeg håbede hun slap for!

Men min hjerne gik helt i selvsving, for hun kunne ski da ikke komme for sent til et fly, der først skulle flyve godt 4 timer senere??? Delta i Kastrup havde sagt at selvom de var forsinket en time derfra, ville det ikke have effekt på hendes tur videre fra Atlanta til Tulsa, fordi hun jo havde en ventetid på ca. 6 timer ifølge billetten.

Men pigen gør bare ALT det rigtige!!! Hun kontakter mig, hendes værtsfar og hendes område repræsentant. I hvert fald i det omfang hendes telefon ville samarbejde. Den har drillet en del med sms til de Amerikanske telefonnumre..... sådan lidt virker, virker ikke agtigt.

Og efter en del roden rundt finder de en løsning og Nanna skriver at hun nu har fod på det. Men senere igen kl ca 4-5 dansk tid i nat, skrev hun igen og kunne ikke få fat i nogen, fordi område rep. skulle have haft ringet. Og der hører jeg så intet, efter at jeg smser rundt.... indtil kl ca 8 dansk tid, hvor både værtsmor og Nanna skriver hjem, at nu er hun landet og afhentet i Tulsa :)

KÆFT så er det ikke let at sidde mange tusinde km væk og få brudstykker på sms, ikke høre alt hvad der sker, kun vide ting sådan lidt i glimt. Kun forsøge at vejre en sindsstemning ud fra skrift og så ellers forsøge at styre hønemor refleksen! ;)

Men Nanna har bare været SÅ hamrende SEJ!!!! På intet tidspunkt lader hun det skinne igennem at hun er bange. Ikke mere end at hun handler helt rigtigt i hvert fald.

Nu er jeg så bare vildt spændt på at høre hendes stemme på et tidspunkt når hun har sovet og får mulighed for at ringe eller kommer på nettet. Har lige brug for at høre at hun føler sig lige så sej, som jeg synes hun var i nat :) SIKKE en tur....  og sikke en træthed der kommer væltende efter 30 timer uden søvn og hele kroppen har spændt og tankerne kørt på højtryk!!! :)

PUHA idag står på nydning af vejr og den ro det har givet at selve turen derover er overstået. At nyde at sidde og kigge på de fotos de har smset af Nannas kommende værelse! Det varmer at se :):)

Godt vi har mobiltelefoner og sms. Dem er der godt nok sendt mange af i nat, os allesammen imellem. Til tider var jeg budbringer mellem familien derovre og Nanna, når hendes fon driller....... OG så glemmer vi lige at sms derover koster 3 kr stykket ikke ?? ;)



Så kom dagen....

fredag den 6. august 2010


Så kom den store dag!! Dagen hvor Nanna tog flyveren over Atlanten, til den familie jeg skal dele hende med, det kommende skoleår.

Jeg har haft is i maven lige siden den dag vi fik den gode nyhed, om at hun havde fået et stipendium. Og hele vejen har jeg bare været fyldt af spænding, glæde og tanker om en spændende oplevelse for Nanna.

Idag, må jeg jo så indrømme at virkeligheden ramte som et godstog. Tårer er grædt og tanker tænkt..... samtidig med at man, med sin fornuft, godt ved at det hele bliver godt, spændende og så godt for os allesammen.

Klart nok! Der bliver da savn og sikkert også flere tårer. Men det er jo da en naturlig del af det at give slip og lade "ungen" selv  mærke om vingene bærer.

Dagen idag er fyldt med premade sætninger.... sætninger som siges med undertoner om nervøsitet, spænding og usagte følelse om begyndende savn....

Men det har også været en dag hvor en indre stolthed har boblet mere end den vildeste champagne....

Jeg er stolt af dig min pige!!! Og jeg ønsker de allerbedste og fedeste oplevelser du kan få!! :) Du er så sej! Og jeg glæder mig til at høre fra dig i Atlanta lufthavn.

Husk i kan følge Nanna på hendes egen blog!!

Og jeg skriver, sideløbende med bloggen, en dagbog, som måske kan få offentlighedens lys at se, når Nanna igen står på Dansk grund :)


Skørt

onsdag den 4. august 2010


Vi, Nanna, Jonas og jeg, fik den skøre idé at vi da lige skulle gå en tur udenfor byen og se om vi kunne se nordlys i aften.  Det skulle der nemlig være god chance for inden for det næste døgns tid.

Desværre var vi ikke heldige... men nu er vi bare trætte ;)

Så kun et månefoto og karlsvognen kom med hjem.

EDIT: Kan se idag, at nogen har kunnet se noget, ET foto på Tv2 Vejret.






Solskin og varme

tirsdag den 3. august 2010

Andemad
Her har været et fantastisk dejligt vejr idag. Solen har skinnet fra en himmel der var spækket med store, flotte, hvide vattotter af skyer. Solen bagte når den tittede frem og temperaturen har været lækker.

Alligevel startede vi dagen med at smutte i Centret for at finde lidt gaver til Nannas værtsfamilie. Vi havde noget, der især var møntet på moderen, men manglede lidt som var mere til alle. Så vi måtte ind og se hvad vi kunne finde, som føltes rigtigt. Vi fandt noget, men det kan i jo høre mere om når det er afleveret.

Guldsmed
Efter endt shoppetur, kunne jeg bare godt bruge lidt ro i mit hovede, så jeg greb kameraet og gik en tur om i skoven. En smut i skov og ved å, kan klare hjernen en del. Og jeg fik da både knipset sommefugle og guldsmede idag og andemad med sol på !

Jeg går stadig rundt og tænker at jeg har glemt noget, men det er nok ret normalt ;) Men jeg har haft friske øjne på bunkerne idag og det ser vist ganske okay ud.
Det sidste tøj er i vaskemaskinen og er snart klar til at blive puttet i kufferterne. Dollars er blevet vekslet. Gaver pakket ind. Tror sørmer snart vi er klar :)

Tjooo, det er vist mig
Og helt bister og sammenbidt ser jeg ikke ud endnu. Men solen kan nu også gøre underværker .... aaah!


Aften

mandag den 2. august 2010


Så er det atter aften. Dagene flyver afsted. Det er meget rigtigt når Einstein siger at TID er relativt.......

Nu er der kun 4 dage til Nanna rejser.... min mave begynder så småt at forstå. Jeg er både spændt og mærker et stik af savn. Ingen af følelserne er noget skidt eller negativt, de er der bare :)

Jeg er glad på Nannas vegne og er sikker på hun får en uforglemmelig oplevelse!

Idag fandt vi endnu et par "uundværlige" ting :) En jakke, til når sommeren ender. En jakke der ikke er så tung at have med i kufferten, som hendes tykke og meget tunge uldjakke. Og jeg fik også ringet til Delta for at høre om deres kuffertregler. For hvis jeg kigger på deres mål, på deres hjemmeside, er vores kufferter lige håndtag og hjul for store. Så jeg spurgte damen om det gik eller om vi virkelig havde købt nye kufferter som ikke duede. Efter lidt argumenteren mente hun nu nok det skulle gå.... men jeg kan ikke fordrage når de tøver i den anden ende. Det må være muligt at svare JA eller NEJ!

Og imorgen skal jeg hente "dollarser", så der kan købes mad undervejs, og hvis nu nogen kræver ekstra for kufferter eller andet. Men så er vi også ved at være der, tror jeg :)

Men dagene går ud i et her. Jeg får INTET kreativt lavet. Jeg kan ikke forklare hvorfor, for der burde fint være tid til det. Men jeg kan godt fornemme at jeg ikke kan rumme det samme, som jeg kunne engang.
Tanker, forberedelser og at huske datoer og ting og sager, tager bare mere fokus nu.... Så USA turen og sagen der køres mod udlejer, er bare det mit hovede kan rumme at holde styr på. Og så kan jeg godt mærke at det kreative må vige lidt.

Men heldigvis ved jeg også det kommer igen. For det er jo ikke lysten der mangler. Hovedet bobler af idéer der gerne vil ud. Jeg savner frygteligt at strikke.... og jeg har også 4-5 opskrifter... men får ikke rigtigt GJORT noget!!

Og pludselig er det bare aften igen..........



På tur til vandet....

søndag den 1. august 2010

Midt mellem klitter og vand
Vi fik idag besøg af min ven Carl, der synes vi lige kunne trænge til et køretur ud i det blå :) Og det kunne vi da bestemt godt !!

Turen gik til Rømø og jeg var ganske sikker på at det ville blive en kold og våd fornøjelse. Så overraskelsen var stor over at der faktisk var ret lunt i både vejr og vand !! :) Dog dryppede det visse steder på øen... men heldigvis ikke der hvor vi gik tur.

Carl og Jonas først i


Flot himmel
Himlen var super flot derude.... med de mørke truende skyer mod havet, sandet og de flotte tårne :) Jeg kunne nemt skyde mange 100 fotos sådan et sted.

Men jeg nærede mig, plus snakken gik så godt. Carl er god at snakke med og snakken gik livligt langs stranden. Nanna og Jonas var også med, og fik sig vist også en snak og lidt vand, hvor det ikke var beregnet ;)

Livredderne
Dog ikke så slemt våde, at vi fik brug for disse lækre fyre.... Heldigvis, og ærgerligt nok ;)

Mange strandgæster
Egentlig synes jeg der var mange strandgæster. Jeg havde forestillet mig at vejret var for træls, men der var mange. Lige fra dem med små børn der byggede sandslotte, til dem der fløj med drager og til dem der kørte i sådan nogen strandkøretøjer.

Selv "nøjes" vi med en lang gåtur i vandkanten.

Nanna og Jonas
Kan dagen egentlig bruges mere perfekt? Det synes jeg ikke :) Jeg har nydt det stort. Og jeg blev atter engang mindet om, hvor gerne jeg vil bo tæt ved vandet. Og HELST ved vestkyst.

Ribe by
Dagen sluttede med et lille smut til Ribe by, hvor vi fandt en hyggeligt lille Italiensk restaurant. Jeg fik den lækreste pastaret, med en ordentlig omgang chili, som jeg nogensinde har smagt :) Mums!!

Konklusion: Goood dag!

Nanna og Jonas