De hvide mænd, der vogter stranden, blev besøgt atter engang. Jeg bliver sjovt nok aldrig rigtigt træt af dem. Og kan hver gang finde nye vinkler at betragte dem i.
Men hvad er egentlig historien bag dem? Det ved jeg faktisk ikke. Måske jeg lige skulle google det....
Vejret startede faktisk ret godt ud.... trods alt. Der var tørvejr og flotte ildevarslende skyer.
Og masser af blæst!!! Så der var rigtigt mange ude med deres drager. Nogen styrbare, nogen ikke. Smukke var de i hvert fald allesammen :)
Og så har jeg i årevis haft lyst til at se disse heste/æsler. Så det fik jeg gjort idag :) De er da lidt sjove. Men igen.... dem kender jeg heller ikke historien bag.
Men pludselig væltede regnen bare ned derovre!! I store tunge dråber! Og der var bare en kilometer tilbage til bilen. Og jeg stædsede afsted med kamera, uden hverken pose eller noget... inden det druknede.
Og jeg fandt ud af at på stranden, undrer folk sig ikke helt så meget over, at man ligger med bagen i vejret, for at knipse. Som de gør herhjemme ;)
Men vel hjemme igen, synes jeg nu det var fedt. Jeg elsker følelsen af at komme hjem og være sandblæst og fyldt med saltsmag på læberne og godt træt i benene :)
3 kommentarer:
Årh jeg vil også over til de store hvide mænd. Må få sparket Jensen en tur til Esbjerg.
Britta: aaaii ja skal i da :) Ikke at der er en masse at se ud over de fire... men jeg kan nu så godt lide dem :) Så OP OG AFSTED Hr. JEnsen!!!! ;)
Vi besøgte dem sidste år og der fik jeg følgende forklaring ...
Monumentets navn er "Mennesket Ved Havet", og billedkunstner Svend Wiig Hansen fortæller: "At monumentet skal symbolisere det rene og ufordærvede menneskes møde med naturen. Et barn bliver født på det reneste sted, hvor hav, himmel og jord mødes. Først når mennesket rejser sig og begynder at "handle" selv, går det galt".
Send en kommentar