Det er din skyld Anita!!
Madonna bølgen ramte mig lige voldsomt! Jeg sidder og suger alt Madonna kraften ud af YouTube! ;)
At sidde og lytte til "Who's that girl", sender mig fluks tilbage til min usikre teenagetid, hvor væggene var overplastret med Madonna plakater i alle afskygninger. Hvor selerne var neonfarvede og skulle sidde nede om hofterne. Hvor håret blev touperet og øjnene skulle males op med sort. Skoene skulle helst være Converse, og helst to forskellige farver. Bukserne hullede, så mor rødmede og kastede grimme forusigelser om ens fremtid, ud i luften. Og man lavede himmelvendte øjne, til en mor der ikke fattede "en meter" af hvordan verden var IDAG!
Hvor tegneblyanterne var slidt ned til 4 cm længde, af at tegne hende på lige så mange måder!
Dengang hvor alle mine kladdehæfter i skolen, ikke havde et eneste bart areal, hvor der ikke var kradset små tegninger ned, eller strofer fra Madonna.... Og selvfølgelig også tegninger af alt muligt andet og andre ;)
*suk* det var tider....
Desværre var der ikke en madonnategning i min gamle slidte mappe, som min mor har gemt til mig. Jeg troede alle tegninger var glemt og smidt ud. Men en stak har min mor haft liggende i deres kælder, sammen med gamle skolebøger og hæfter osv :) Hyggeligt!
Tak for turen tilbage, Anita :)
2 kommentarer:
Det var såmænd så lidt, min smukke.
Iøvrigt er det så DIN skyld, at jeg nu er gået amok i perler, lædersnører og handel på eBay! ;-D
Haha Anita, men ansvaret for overforbrug på dit dankort tager jeg ikke på mig ;)
Send en kommentar