Viser opslag med etiketten smykkekursus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smykkekursus. Vis alle opslag

Ny ring i en fart

mandag den 2. juli 2012


Står du lige og mangler en ring, sådan i en fart? Så er her i hvert fald et bud på een. Et stykke ledning, af den type med én tyk kobberkerne... også kaldet installationsledning. (du kan se enden af ledningen på foto forneden) En skævbidder og en perle du kan lide.

Jeg valgte en perle af sølvtråd, vundet op som et garnnøgle. Vikl så noget ledning ind i og uden om, og slut af med at lave "ringen" om din finger. Hokus pokus, og du har dig en ring, som ikke alle har :)

Jeg ville egentlig have lavet flere. Men jeg havde kun 30 cm ledning, som jeg havde hugget hos mine forældre. Det hang i haven - brugt til at hænge mejsebolde op i ;) ups...

Men jeg har en kammerat, der vil sende mig noget på et tidspunkt.... For i kan godt se på foto at det jeg har, er lidt hærget, bukket og ridset. Det duer jo ikke ;)




Smykkekursus

torsdag den 26. april 2012


Så er der smykkekursus igen! Jeg har været så heldig at få 5 gange undervisning for anden gang. Og måske endda 5 mere, derefter, hvis jeg er heldig :)

Så jeg har igen, fingrene dybt nede i kassen med sølv og vilde idéer! Ikke alt går som jeg drømmer om, da evnerne ganske enkelt ikke rækker. Jeg må erkende at jeg aldrig bliver sølvsmed! Men det er nu også okay, bare jeg af og til kan lege lidt og lave lidt sjov til mig selv.

Jeg har gang i ringen foroven, lige nu. Den er slet ikke færdig. Blomsten skal have et par blade (tror jeg) og den lille kegle/fordybning du kan se, skal fyldes ud med en sten. Alle de runde kugler skal gøres pænere, så de ikke er så "arrede" og alt i alt, skal den tromles og gøres pæn og skinnende :)

Så min sidste gang, næste gang, skal udnyttes til fulde.

Jeg har ikke haft alle 5 gange, da der har været nogen andre vigtige ting, der pludselig trak. Men jeg har fået 3 gange i alt. Og sidste gang lavede jeg nogen øreringe. Dem må i lige se en anden dag :)

Men glæder mig allerede til næste gang. Man skulle næsten have lov, at have fri adgang til sådan et værksted, lige når tid og lyst meldte sig!

Smykkekursus

torsdag den 27. oktober 2011


Idag og 3 gange mere, skal jeg lære at lave smykker. Eller i hvert fald nå at suuuuge alt det til mig, som jeg kan nå :)

Lige nu er jeg startet på en ring. Først en 3 mm tyk finsølv ring, lavet fra bunden, hvis man kan sige det sådan. Save, hamre, banke, file, lodde og mattere. Dernæst viklet med lidt tynd tråd, som skal være blankt.
Så er det punkt loddet fast på den tykke ring og venter nu bare en heeeeel uge, på at jeg kan komme videre ;)

GOSH jeg er ikke go' til at vente, når jeg er igang med noget spændende!!!

Meningen er at jeg skal have loddet en masse små bobler/kugler på omkring ved de tynde ringe især. Måske også en lille indfattet sten.... nu må vi se hvordan det forløber. For idéer kommer og går og hele tiden kan jeg få øje på en ny spændende mulighed. Men med kun 4 ganges undervisning, ER der altså grænser for hvad man kan nå.

ENDNU en ting jeg godt lige ku se mig sidde og lave herhjemme :) Så til familien : Jeg ønsker mig en bunsenbrænder, et halvt kg sølv, noget art clay, noget dit og dims og tænger osv.... UHA jeg glæder mig allerede til jul! (.... hmm eller.... )

Foreløbig må jeg vist bare lige glæde mig til næste gang!