SPYT UD !

SPYT SÅ UD GARMIN! Aaaaiii missekat, du må altså ikke fange fuglene...

Jeg har prøvet at lære hende at fuglene er forbudte at fange ;) Ikke med det store held, kan du se.

Normalt plejer vi da også at joke med at hun er både for tung i enden og lider slemt af mangel på forståelse af at hendes krop altså ikke er skjult, fordi hendes lille hoved er det ;) Så vi var lidt overbeviste om at fuglene - dem fik hun aldrig fat i.

Men idag gjorde hun altså, det lille krapyl. Svært stolt, sidder hun nu på terrassen og hygger sig med sin fangst. KUNNE hun ikke have fanget én af de store grimme råger i stedet?

De der små søde sumpmejser/gråmejser, vil jeg altså gerne have i fred missekat!! De er søde - og mest som levende altså!

Sneflokke kommer vrimlende

Jeg skal love for at vi fik en ordentlig omgang sne i nat :) Jeg stod op til 17 cm sne idag og et bredt smil, fra øre til øre.

At vinteren ikke var slut, var jeg nu godt klar over - meeen jeg havde ikke lige set komme, at vi fik så meget sne igen :) Jeg troede at resten af vinteren ville være regnfuld og med temperaturer omkring de +5 grader.

Så at jeg lige fik lov at smage lidt mere på en rigtig ægte hvid vinter, det er jeg personligt, ret glad for :)

Og jeg VED godt, det ikke er så fedt, når man skal ud og køre og nå noget, til en bestemt tid... I know, I know :) Men det skal jeg altså ikke - så jeg vil ha lov at nyde.

Jeg tog endda en eeekstra stor omvej hjem fra glasværkstedet idag, så jeg kunne knipse lidt vejr-fotos!

Så "snekatten" og jeg har hygget os og glædes voldsomt over det smukt klædte landskab :) Og jeg håber, i mit stille sind, at der må komme meeeere sne. De skal bare være gode til at rydde vejene - så resten af landskabet kan indhyldes i en tyk hvid dyne, som kan nydes :)

Nu vil jeg lige få varmen igen, efter den kolde tur ude.....

Sjov dag

Jeg har haft en yderst underholdende photoshoot idag, med to små brødre ;) Krudt i måsen og linselus var de. Det er feeedt at knipse sådan nogen unger, når de får lov at være på slap line. Lave ansigter, synge imens, lave lyde, vitser og bare lave fis.... SÅ er det sjovt ;)

Det er første gang jeg knipser et par unger der rent faktisk var SÅ friske og på, uden mindste generthed. Så er der ski noget ved det! Og så har deres forældre en bunke billeder at vælge imellem, lige fra de seriøse, til de sjove.

Og jeg har fået lov at vise de skønne knægte frem. Jeg ville gerne vise jer, at børneportrætter IKKE altid skal være for pæææne, blankpolerede og med sideskilning. Personligt, synes jeg de skal vise hvem ungerne rent faktisk ER i det daglige ;)

Den største prøvelse ved shootet idag, er faktisk min mangel på plads. Med et bart gulvareal på max. 2 x 3 meter - 2-3 arbejdslamper - næsten ingen naturlig lys.... det GØR det bare ikke let ;) Behøver jeg sige at et af mine største ønsker er PLADS at fotografere på? Nogen lyse, store lokaler :)

Tilgengæld var der masser af lys udenfor idag, og tæææske koldt ;) Og så var det at jeg spottede dagens snefnug. Dem jeg viste igår, lignede jo præcis den måde vi tegner fnug på, allerede som børn. Men idag, der kom jeg helt i julestemning.... se dem lige... de ligner små juletræer ;)

Men det var også bidende koldt derude. Men Garmin var ligeglad - hun har været udenfor heeeele dagen. Det meste af den, har hun tilbragt med at sidde på stakittet og betragte solsortene, der kom og spiste på fuglefoderbrædtet.

Men også en patrulje på taget blev det til... hun er ski ikke bange af sig. Er kattepoter mon skridsikre? ;) Jo jo vel kan hun omdanne dem til pigsko, men alligevel !

Og for lige at runde dagen godt af, var jeg til strikkecafé ude på Cafe Diem i Vejen. Mega hyggeligt og tiltrængt med lidt kvindesludder og en gang strik! :)

Weeeee maaaajet sne!!!

Nå, men nisserne har ikke taget huerne med hjem endnu.... Noget siger mig at de også får lidt kolde ører, hvis de tager dem i brug nu ;)

Men nøøøøj hvor har vi fået sne i nat... og jeg er glaaad :) 13-14 cm sne, ligger der på vores stakit og havebord... hvor sneen har fået lov at dale ned uforstyrret. Niiice.

SE lige hvor tykke mine tørresnore er blevet.... store vamsede og fine. Det ligner næsten flystriber på himlen ;)

Det kaldte SÅ meget på en gåtur... så Nanna og jeg hoppede i tøjet og smuttede i skoven :)

Hvor ER der bare smukt derude... sneen ligger tungt på grenene, der mange steder er tynget helt ned i knæhøjde. Lydene er dæmpet og det føles som at gå i en verden af vat. Sneen knirker under støvlerne og dagen er bare perfekt :)

Jeg ved godt at nogen af motiverne er set før her på bloggen - men hvert år bliver jeg lige forundret over skønheden, når det hele er indhyllet i sne :)

Hvis jeg boede LIGE her, ville jeg sidde og kigge ud af vinduet, med en varm kop kakao, hver eneste dag! Lyset var fantastisk på vores tur og ihhhhh altså....

Og hvis man lægger nakken tilbage, føles det som et underligt pudderdækket univers, når man kigger op gennem skovens grene. Hvis jeg havde noget mere kulderesistent tøj, var jeg blevet ude i maaange timer ;)

Svanerne derimod, er anderledes klædt på... så de sejlede majestætisk rundt og holdt deres ejerskab af søen i hævd, med en dyb hvæsen :) Men på behørigt afstand, synes jeg de er så smukke og de passer så smukt ind i det hvide landskab, som om de var skabt til at ligge der og se smukke ud ;)

Garmin er også klædt godt på ;) Jeg var lidt spændt på hvordan hun ville tage sneen idag. Hun er både sådan lidt tøseagtig og hopper som en hare, fra vores ene fodspor til det næste... for at få mindst mulig sne på sig. Mens poterne rystet fri for sne, for hvert skridt.... bare for næste øjeblik at fræse igennem sneen og fange imaginære små ting, dybt i sneen ;)

Hun er så morsom at følge.... Hun kan bruge timer i haven og området lige tæt ved. Men modsat Oskar, går Garmin ikke ret langt væk. Til enhver tid kan man lige kalde, og så kommer hun straks fræsende fra en hæk et sted ;)

Puuh men nu sidder vi alle og får varmen igen, med varm the og tvhygge :) GOD første søndag i advent til jer alle derude --- SIKKE en smuk hvid een vi fik!

Garmin, udekatten

Så kom den første dag, hvor Garmin fik lov at gå ud, uden sele :) Det gik bare SÅ godt!

Først lidt snigende, mens jeg tullede rundt om huset. SÅ ankom naboens store Maine Coon og jeg var liiiidt spændt på hvordan det ville gå. De mødte hinanden, stående på hver sin side af hækken. Begge lagde sig knurrende ned og stirrede på hinanden. Og til min store overraskelse, bakkede naboens kat.... valgte et par andre hækplanter og smuttede igennem, over til os. Men SÅ tog fanden ved Garmin, som strøg knurrende, hvæsende og spruttende efter hende.... og jagede hende hele vejen rundt om vores række af rækkehuse.

Et øjeblik efter kom hun triumferende, spankulerende tilbage, med halen højt løftet! Så hun tør da i hvert fald godt tage kampen op... selvom nabokatten er 1/3 større end hende selv.

Men SÅ skulle alt også undersøges. Alt blev klatret i, kradset på, snuset til, eller eeeeh tisset på ;)

Så hyggen var stor og hun var ikke til at drive ind igen. Men hun spænede rundt om huset, i det grønne område langs huset... men ikke længere væk, end at hun med små mellemrum, lige kom hen og hilste på mig, for at smutte igen.

 

Selv de lille slanke hængepil, kan der klatres i ;) Lidt sjovt, at billedet hvor hun bare kradser op af træet, ligner SÅ meget et foto af Oskar, hvor han står ligesådan!

Så først efter ca. 3 timer, skyder jeg på, kom hun ind igen og åd en omgang tørfoder... før hun igen tiggede om at komme ud ;) Men slut for idag smuksak, jeg vil gerne vide du er hjemme i nat.

Garmin på udetur

Den anden dag blev Garmin chippet. Hun er nu 6 mdr gammel og klar til udeverdenen. Så er det mere om hendes ejer også er det ;)

I hvert fald, var hun ude i snor idag. Og kattebakken er tømt rundt langs hækkene, så der er duftspor hun kender. Og når vi har gjort det i nogen dage, og weekenden kommer, hvor der er færre biler på hovedvejen...... ja så skal hun have lov at gå ud uden snor.

Det er ikke uden bævende hjerte - jeg har lige mistet Oskar og vil meget nødigt igennem det igen.

I Oskars tilfælde, tror jeg det handlede om at han var ALT for tillidsfuld. Han kunne ikke gå udenfor en dør, uden at alle snakkede med ham og lod ham komme ind i deres huse. Så han stolede jo blindt på alle og dermed nem at lokke med sig.

Det håber jeg bliver anderledes denne gang. Jeg har gjort mit bedste, ved at bede naboerne lade hende gå i fred og JAGE hende ud, hvis hun kommer ind. Hun skal lære at ikke alle huse er venlige og et sted hun bare kan komme og gå. Det vil i hvert fald hjælpe på den del, der gør at hun er nem at lokke med sig.

Hvad jeg ikke kan styre, er rovdyr, store biler osv..... Men det må jeg sætte min lid til at hun selv klarer :)

Idag var fuglehuset et hit !! Modsat Oskar, er Garmin komplet ligeglad med at være i snor. Hun fræser rundt og kravler op alle steder det er muligt.

Meget modig og selvsikker, sidder hun på toppen af fuglehuset og kigger ud over haven. Eller endnu bedre... INDE i fuglehuset. Hendes smækre krop kan knap nok være der.... men ind skal hun alligevel.

Så der bliver nok ikke fodret mange fugle der fremover ;)

Vil du dele en kiks med mig?

Garmin og jeg har haft besøg af min lille bonus-niece og hendes mor :) Jeg var lidt spænde på hvordan Garmin tog sådan en lille højlydt pige. Men hold da op hun tog det godt.

Trods høje hvin og en anelse hårdhændet kæl (Pigen er vant til laborador), blev Garmin liggende og delte en mariekiks med Malou ;)

Selv sutteflasken gad Garmin vist godt ;) Og ja så undskylder jeg at baby og kat synes det var bedst at sidde i fotovinklen, LIGE foran min allermest rodede hylde hehe.

Ellers har jeg kun hyggeshoppet med veninden, samt arbejdet lidt mere på min skulptur. Men pyyyh, det er alt for varmt til det :)

Jeg kæmper en kamp for at få de der "bobler" helt bløde i formen, uden "kanter". Men det er ikke så let med de midler jeg har :) Men skal nok vinde til sidst. Og til slut skal der gerne hul i mindst een af de 3 bobler.

Nu må vi se hvordan det ender :) I hvert fald et sjovt og taknemmeligt materiale.

Garmins første møde med haven

Om lidt angriber jeg....

Puuuueha, sikke et hedebølge vi har haft idag, med over 30 grader. Så alle mand var ude og få lidt luft, da hytten snart føles som en varm rugekasse.

Så Garmin røg i selen og ud på græsplænen. Uh en verden!!! ;) Alt skulle undersøges og helst alt det udenfor snorens rækkevidde. Men det gik godt og hun var slet ikke irriteret over snoren, på samme måde som Oskar var, da han skulle lære det. Han lagde sig ned, som om han blev væltet af noget tungt, igen og igen ;) Garmin synes bare snoren er træls når hun ikke kan komme længere væk.

Og på intet tidspunkt udviste hun skræk for noget. Hverken den larmende Harley der blev startet op i genboens have. Eller råb, musik og støj fra naboerne. Heller ikke hverken pludseligt dykkende fugle eller andet.

Nu mangler vi snart bare at møde naboens store Maine Coon. Den var ikke at se idag :)

Så tiden gik med undersøgelser af alt i haven, afslapning midt i solen (go figure)... eller en kort slapper under havebordet, i håb om at smage den honningglaserede hornfisk vi fik på grillen ;)

Og lige om lidt falder hun vist ned af sofaen.... Liggende helt ude på kanten af at armlæn, hvor hun flytter sig cm for cm, for at mærke ny kølig stof ;)

Lad dig ikke narre

Lad dig ikke narre af det kønne udseende ;) At vi har navngivet missetatten "Garmin", har vist sig at kunne være bedre valgt ;)

Navne som : Ninja, Godzilla, Killer eller lignende, kunne have været meget mere rammende. ALDRIG har jeg set en kat angribe fødder under en dyne, med så stor voldsomhed, som denne lille frøken ;)

Seriøst - hun farer på tæerne, igennem en tyk dyne.... og ikke bare bider, men RUSKER dynen og trækker så hårdt i dynen, det lille kræ, at hun snart kunne trække den af een ;) Jeg skal forsøge om jeg kan filme det en dag.

Meeen lækker er hun altså. Og du kan ikke komme ind af døren og bare ordne det du skal.... hun slapper først af, når du lige har siddet med hende i 5 minutter, som på billedet herover ;)

Krapylet

Bevæg dig, og jeg angriber, stille som en ninja!

Det lille krapyl til Garmin, er begyndt at føle sig RET meget hjemme ;) Der angribes, leges, flåes og leges.... og ikke mindst spises der til den store guldmedalje.

Jeg vejede hende idag og hun vejer sølle 1070 gram!! Lille myr i forhold til Oskar :) Men hun skal nok vokse sig stor, med den appetit hun render rundt med.

Idag lavede jeg også halsbånd til hende. Jeg er MEGET imod halsbånd med elastik og med såkaldte sikkerhedslåse. Sidstnævnte købte jeg til Oskar, men med det resultat at han ikke kom hjem en nat. Og da han endelig kom hjem, var han uden halsbånd, men med hele bugen og hovedet smurt ind i harpiks. Samt alle klører ret slidte. Så ingen tvivl om at han har siddet fast, TRODS sikkerhedslås, der "så let som ingenting vil springe op", ifølge sælgeren.

Så nu har jeg kreeret mine egne halsbånd. Jeg har købt en stak skråbånd, navnemærker til at stryge på, samt velcrobånd. Så nu bliver de klippet i stakkevis og de ryger MEGET nemt af, så der kommer til at mistes mange af dem. Men hellere det, end en kvalt kat.

Og her omkring har folk meget mere respekt for et kulørt halsbånd, end et øremærke, har jeg fundet ud af. Så nu får hun et skrigrødt halsbånd på. Og for at vænne hende til det, er jeg begyndt allerede nu. Oskar var nemlig MEGET utilfreds med sit, da jeg først startede da han var noget større.

Garmin siger ikke en lyd til sit halsbånd. Dog ligner det hun er ved at blive kvalt, da hendes hals er mega tynd, inde under alt den tykke pels ;)

Uhmmm torskerogn!

Garmin

Så flyttede vores nye familiemedlem ind, her til aften :) Hun hedder Garmin (så kan hun altid finde hjem, siger Nanna) og hun er lige godt 12 uger gammel.

Hun er 1/4 Hellig Birma og rigtig lækker :) Sød, kælen, og skrap nok til at sætte en mini collie på plads ;)

Så hende glæder vi os vildt til at have glæde af i forhåbentlig rigtig mange år!! IKKE om jeg magter at miste hende også, ligesom Oskar!!

Hun har sådan en sjov pels, lidt a la Oskar. Lang men ikke lang. Stribet men ikke stribet :) Alt i alt en underlig blanding.

Men modig DET er hun :)

Nåårrh se

Allerførst, sorry for de lidt halvdårlige billeder, jeg havde kun min telefon med mig :)

Men altså, jeg var ude og kigge til killingekuldet igen i dag. Det er anden gang jeg så dem i virkeligheden, og sidst valgte jeg en sød lille hankat. Men efter andet besøg, er jeg fuldstændig solgt i hende her på billedet :) Hun er så krammelækker og finder sig i alt man gør. Læg hende på ryggen, nus hende på maven, kild hende mellem tæerne... og hun putter sig bare videre :)

Og tænk engang... hendes mors forældre, var ikke Hellig Birmaer... hendes mor var den eneste i kuldet der bestemt ikke lignede de andre. Hun fik en sjov hvid/cremet farve og senere udviklede hun sig til at ligne en Hellig Birma fuldt ud, med kun 1/4 birma gener.

Så Krøltoppen herover, er dermed kun 1/8 Birma, da hendes mor jo ikke er ægte og faderen er en hvid hankat. Men de Birmagener må være stærke!! :)

To af hendes søskende ser sådan her ud :) Er du fristet? De mangler familie!  Og så er der en sidste, der er gråstribet, men hvor det grå er lidt flødefarvet.... så egentlig er han vel sort/fløde stribet ;)

I hvert fald har de alle et super lækkert sind. De er vant til at blive nusset og kælet. De er vant til hund og børn og dyreliv. Alt det, der skal til for at gøre en kat kærlig og omgængelig. :)

NØØØØJ hvor jeg glæde mig!! :)

Oskar

Der er nu gået 9 uger, siden Oskar forsvandt! Og det føles stadig lige så tomt, som det gjorde i starten. Derimod er håbet ved at forsvinde.....

Der har ikke været nogen henvendelser længe.... og en nagende tvivl rører på sig, om hvor vidt de 3 der siger de har set ham, virkelig HAR set vores Oskar.

For enhver logisk forklaring, ville gå på, at Oskar er forsvundet alle andre steder hen, end ned i byen. Oskar er bange for biler og jeg har sååå svært ved at forstå, hvorfor han skulle være gået den vej af alle...

Jeg frygter mere, at han er forsvundet ud over markerne, til to andre sider, herfra hvor vi bor. Eller endnu værre, at den ræv, der tit besøger os, har nuppet ham. Han er nemlig utroligt tillidsfuld og nysgerrig og ville nok nærmer hilse på ræven, end flygte fra ham.

Men jeg ved det ikke - tankerne har været mange. Men her, godt på vej ind i 3. måned, må jeg nok indrømme at mit håb er ret meget skrumpet ind.

En smule forår

Vejret har været intet mindre end dejligt idag! Trods de lovede byger, som her "kun" blev til snebyge imorges, har solen skinnet fra en blå himmel, overdrysset med små totter af hvidt.

Jeg har tullet rundt i haven og pillet lidt ukrudt her og der. Mens jeg grubler over hvor f***** Oskar gemmer sig. Igen idag, ringede telefonen, at Oskar nok var blevet set nede i byen, ved kiosken. Men efter at have ledt og kaldt både i eftermiddags og til aften, uden held, er det næsten ubærligt!

Så det eneste der har stået for skud, af min rastløshed og frustration, er ukrudtet. Tilgengæld har jeg nogen fine bede nu!!

Men bortset fra det kommende kedelige vejr, som vejrprofeterne taler om, så vidner min hæk om snarlig forår/sommer. Den er så småt ved at springe ud og har nu et skær af lysegrønt over sig. Dejligt... det er super meget tiltrængt! Jeg savner frygteligt noget varme og solskin.

Og vi har lige nået at smage det.... så bare tanken om vinterligt vejr den kommende uge, er da lige til at få knopper af !

I så tilfælde, må jeg så bare kigge tilbage på denne post og tænke: Det ER på vej, det er lige om hjørnet :)

KOM nu hjem!

Måske jeg har fældet tårer forgæves, måske jeg har bekymret mig uden grund... det vil tiden vise.

I hvert fald er Oskar lige nu PIST borte. Han blev lukket ud mandag aften kl 22, lige før han ellers plejer at tigge "aftensmad". (Han plejer at få mad kl. 23 og så bliver han lukket ud for natten).
Og siden har jeg ikke set skyggen af ham.

To døgn uden at komme hjem, ligner ham SLET ikke! Han plejer altid... som i a l t i d, at komme hjem til vores aftensmad, når gryder og pander bliver rørt ved.

Så jeg er selvsagt bekymret. Især fordi hans rutiner normalt er så faste. Og ikke mindst at han faktisk er kastreret og derfor ikke burde ha den store strejfe-trang.

Men to, har idag fortalt om deres kastrater og deres (dog sjældne) strejfeture. Det er det eneste der giver mig lidt håb endnu.

Men følelsen "ikke at vide" er hæslig!!!! Aldrig nogensinde har jeg haft en kat, som jeg har knyttet mig så stærkt til. Underligt i nogens ører, har jeg lært... men ikke desto mindre sandt. Oskar rummer ALT det jeg ønsker mig hos en kat, og mere til.

Så jeg tigger inderligt om at intet er sket ham og at han meget snart banker på terrassedøren igen! Og skulle det værste være sket, vil jeg sååå gerne have besked om det, hvis nogen ser ham ligge et sted.

Puha, forsøger at håbe.... TO dage mere, max.... så efterlyser jeg ham overalt. Idag har jeg efterlyst ham hos Dansk Katteregister.

Er der nogen af jer der kan sige mig, om andre, der samler en øremærket kat op, kan "omregistrere" en kat, uden at jeg bliver kontaktet??? HVIS nu, man forestiller sig at nogen har nupset ham, og de tager ham til dyrlægen og bilder dem ind, at de har købt ham?

SKØN krea-selskab!

Oskar og jeg har haft besøg idag, af den skønne Lene! Vi har hygget, snakket (meget) og hæklet (lidt) ;) Vi har vendt den halve verdenssituation og lidt mere til !

Og Oskar fik lov at trevle Lenes muffin op igen, det heldige skarn. Det får han ellers ikke lov til ;) Og jeg tror der var gensidig kærlighed mellem de to idag. Jeg måtte også lige lure i Lenes kurv da hun gik, om der gemte sig en Oskar i den! ;)

Lene, tak for hyggeligt selskab og tak for den vildt søde kaktus og ikke mindst det søde krus, hvor jeg vil putte nogen små blomster i. Enten nogen krokus eller små perlehyacinter. DET må blive min påske, med kruset ;)

Til slut blev vi nødt til at smutte ind om den lille søde butik i Vejen, hvor hun havde fundet kaktussen. Nuuj en dejlig lille butik og med vildt billige priser!

Og så troede vi da lige vi skulle i Netto efter bla. en strikkebog... men øøhh som altid finder jeg ud af ting, sådan lidt efter alle andre.


De er altså åbenbart ved at bygge en ny Netto ude i Vejen... så hylderne i den gamle var stort set tomme.... så ingen bog til mig i denne omgang :)

Men mandag åbner den nye... eller var det senere? Så kan det være jeg er heldig, når den åbner.

I hvert fald, skal jeg snart ud til dig Lene! Så må vi lige vende den anden halvdel af verdenssituationen der ;)

Rovdyret Oskar !

Oskar, den tykke musejæger, har igen været igang :) Man opdager det ofte, ved at han leger med musen OP AD terrassedøren. Idag synes jeg bumpene lød lidt vel høje.... men så viser det sig, at Oskars lækkerbidsken er bundfrossen ;)

Men han hygger sig voldsomt. Og tager også nogen ret vilde spurteture rundt ihaven, så sneen står rundtom ham :) En fryd at se på, kontra naboens kat, der umiddelbart mangler underuld og sidder og sitrer af kulde. (Det gjorde hun da vi lå omkring og under -15 graders frost)

Så er Oskar anderledes indrettet. Hans pels er faktisk så tyk, at det er tæt på en umulighed at give loppekur i nakken. Det er sværere end svært at dele hårene, så man kan se hud. Sådan er hans pels nu også om sommeren.... så det er ikke kun en vintergode.

Men han er i hvert fald godt klædt på til kulden. For uanset hvilke temperaturer, Kong Vinter disker op med, leger og ruller Oskar sig i sneen. Brrrrr siger jeg bare!!

Men hvor er han flot i sneen ... de blå øjne, lyser helt turkis. Og pelsen stritter tyk og tæt... :)

Brrrr

Ham den lille tykke, er overraskende glad for snevejret.... fatter ikke at han ikke fryser om tæerne :) Han leger ikke rigtigt i det, men kan sidde længe på plankeværket og studere faldende snefnug.

Jeg elsker også sneen, uden tvivl. Men jeg fryser da med anstand. Men nu hvor frosten rigtigt bider, er snefnuggene dog endnu flottere end normalt. Man kan virkelig se de små stjerneformede fnug og deres arkitektoniske skønhed. Tænkt så dygtig en bygmester, naturen er!!

Hvis ikke jeg frøs sådan, kunne jeg måske knipse endnu skarpere fotos ;) Men i må nøjes. Men her ser man i hvert fald de små miniaturestjerner, der laver snebunker overalt i min have.

Smukke er de... og jeg ville sådan ønske at jeg havde et macro objektiv lige nu!!!

Se bare... tusinder af små stjerner, der må give efter for vægten af hinanden.  Klik det evt. op i stort, så du slipper for bloggers komprimerede look. :)

Og lige nu daler disse små fyre bare ned i en tæt strøm. Og vidner om nogen kolde dage.... brrrr.... Må heller huske flere fyrfadslys! Selvom jeg denne vinter har en langt bedre bolig, må jeg sande at kulden godt KAN sive ind til fødderne.

Nogen gange, kunne det være dejligt, at være udstyret som ham den farlige her. Tyk, vamset pels. En pels der er så tyk og tæt, at det er næsten umuligt at give ham loppekur!! Han ruller sig glad i sneen, når nogen vil snakke.... mens jeg bare får gåsehud ved tanken ;)

Naboens kat, ser tilgengæld ikke helt så tæt ud i pelsen. Faktisk er hun blevet frygtelig tynd. Hoftebenene er mega tydelige når man aer hende. Og hun er begyndt at løbe efter os og tigge for at komme med ind.

Naboen har fået en kone fra udlandet ( en mut sort kvinde).... og efter hun er kommet til, er det tydeligt at Kinni, er henvist til sneen og mange timer ude. Og helt sikkert ikke den samme pleje, som før... hvor den endda ikke engang var så frygtelig god. ØV osse.... Ellers en smuk kat.