Gaaaab

søndag den 10. juni 2012


Når man sådan vågner op, med Tin Tin hår, så har man sovet godt ;) Jeg sover som regel ret dårligt. Vågner 3-4 gange på en nat og er ofte ude af sengen også.

Men på nætter hvor jeg slet ikke har været vågen, ligner jeg som regel en blanding af Tin Tin og Ronja Røverdatter, når jeg vågner ;) Men det er gode tegn .... god søvn er bare godt.

Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig sover så "skidt" altid. Det kan være drøn irriterende.... men har samtidig også vænnet mig til det. Men når man så får en bonus-nat, så er det bare ekstra fedt.

Men nu kunne jeg også sove uden at skele til vækkeuret idag. Så dagen idag, kommer til at gå derefter .... jeg gør det jeg gider! :) Planer har jeg ingen af, ud over at finde garn frem til en strikkeopskrift jeg fandt igår... Mon jeg har noget gråt garn?

Og ellers skal jeg måske lige rydde lidt op i krogene. For om en uges tid, får vi en ekstra logerende. Nannas veninde, fra hendes år i USA, kommer og bor hos os lidt :) Det bliver helt vildt hyggeligt og dejligt at få lov at møde nogen af dem, der har fyldt i Nannas liv. Både mens hun var i USA og ikke mindst i den tid der er gået siden hun kom hjem.

Og så gør det jo ikke noget, at man har et nogenlunde pænt hjem, vel ? ;) Men hva, vi bor som vi gør og det er ikke tit jeg gider lave et glansbillede udadtil. Det er alt for trættende! Så man må tage vores hjem, som det er og fokusere mere på VÆRE her. Og ellers står det helt frit for at gribe en støvsuger, en plæneklipper eller en støveklud og gå igang ;)

---------------------------------

Forresten, så var Nanna og jeg i biografen igår og se Snow White and the Huntsman! Hvis du har overvejet at se den film, kan jeg kun sige: SE DEN! Det er en flot film sådan rent visuelt og en virkelig fed nyfortolkning af Snehvide.

Jeg synes virkelig de har ramt noget fedt med den film. Jeg er så også meget visuel og elsker grafisk flotte film. Flotte effekter, farver og anderledes verdener. Derfor elsker jeg også film som, Alice i eventyrland med Johnny Depp og Avatar og dens forunderlige verden... Fælles for dem alle er flotte farver, og film mixet med computerskabte væsener, der er gennemført flot lavet :)

Så bestemt en dejlig film at futte et biograf-gavekort af på.... det gjorde jeg gerne igen, hvis jeg havde flere billetter ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar