Kold, men hyggelig marked

lørdag den 18. december 2010


Så er det igen weekend og dermed julemarked på den gamle Rolles Mølle :) Seee hvor fint, når sneen ligger og ser så flot ud. Selvom der ikke er meget af den, i forhold til visse andre dele af landet, så synes jeg det ser rigtigt hyggeligt ud.

Men med den hvide hygge, fulgte også minusgrader der føltes som en halv polarvinter!


Så lige meget hvor hyggeligt vores bod ser ud, eller


...hele stalden for den sags skyld.... Så kan vi ikke komme uden om at det var super koldt idag :) Trods de lange uldne, de varme sko, halstørklædet og handskerne, så var det bare bidende koldt idag.

Okay okay, det kan godt være at noget af det skyldes at jeg sneg mig afsted, med feber og snotnæse og ondt i halsen. Men det taler vi ikke om... følgerne skal jeg nok tage med, de kommende dage ;) For det ER bare hyggeligt dernede og det ville jeg ikke gå glip af.


Faktisk havde jeg forberedt noget strik igår aftes. Jeg blev nemlig færdig med mine pulsvarmere og ville derfor lige sikre at jeg havde noget at strikke på.

Så jeg vandt dette flotte grønne garn op i fine nøgler. Elsker at se de flotte mønstre der kommer i sådan et nyvundet nøgle garn.


Men faktisk fik jeg slet ikke brug for det. Jeg frøs simpelthen fingrene for meget ;) Men så fik jeg da vundet garnet op, så jeg kunne strikke lidt her til aften. Men nu må jeg kapitulere og hoppe under dynen......

Man er ikke gjort af superstof, desværre ;)



3 kommentarer:

Jane Birke Nielsen sagde ...

Sikke nogen flotte grønne farver :-)
Håber da ikke du ender med at blive syg lige til juleaften, så rigtig god bedring fra Nordjylland.

Helle Koed sagde ...

Det ser vanvittig hyggeligt ud... :D

Tina sagde ...

Jane: Ja der er knald på ;) Aj mon ikke det går over inden da... det håber jeg :)

Helle: Ræææættig hygsomt :) ;)

Tilføj en kommentar