Bastogneguf!

fredag den 9. maj 2014



Uhmmmm, jeg har lavet guf idag :) mine forældre havde et glas smørepålæg med hjem fra Belgien i sidste uge. Lækker crunchy smørepålæg, der smagte af Bastognekiks! 

Da jeg kom hjem ville jeg se om man kunne bestille det online... Det ku man! Men porto for et enkelt glas, var intet mindre end 134kr... Suk.

Så jeg har i stedet lavet mit eget. Og jeg er lige kommet hjem fra mine forældre hvor vi lavede en dobbeltsmagning... Det køøøwens og mit. Mit er en anelse mere Bastognekrydret... Men det er også den eneste forskel.

Vil du også prøve at lave det, så er her opskriften.

Et stort glas Bastogneguf!

300 gram Bastogne
2 spsk vaniliesukker, lavet af to vaniliestænger og sukkeret
100 gram kokosolie (hvis du vil undgå smagen af kokos helt (jeg kan ikke smage det), skal det ikke    være den koldpressede. Dog har jeg personligt ikke kunnet finde en processeret udgave, men vedd et findes.
1 spsk kanel
2 spsk rapsolie

Blend Bastognekiksene til mel og sæt det til side.
Smelt kokosolien og lad det blive lunken. Mens det bliver lunken, mix da Bastognemelet med kanel og vaniliesukkeret.
Rør eller blend (alt efter hvor fint du vil have det) den lunkne kokosolie og rapsolie i melet, indtil det har samlet sig godt.
Hæld blandingen på et rent glas og stil det i køleskabet. Det vil stivne i køleskabet, men hvis du vil have en mere smørbar konsistens, skal det ud af køleskabet ca 30 min før brug.
Leg evt lidt med mængden af olie, så du får konsistensen som du ønsker det. Det smager fantastisk på et stykke ristet lunt franskbrød!

Stilhed - men der er liv!

onsdag den 19. februar 2014


Her er stadig liv!!! Omend det ikke vises så meget herinde pt. :)

Jeg har travlt på flere fronter. Meget fokus er blevet flyttet over på mit lille job som journalist og fotograf på vores lille avis. Og chiliplanterne har også taget mere fokus end de plejer. Og da jeg får fyldt depoterne op med disse ting, er der ikke så meget krudt tilbage.

Så inden for den sidste lange periode, har jeg stort set ikke fået lavet noget som helst kreativt. Jeg strikker lidt, hækler lidt og laver bitte små ting. Men jeg får ikke blogget om dem :)

Men hæng på! For bloggen er ikke i nærheden af at blive nedlagt. Og hvis du stadig vil følge lidt med i hvad jeg render og laver... så postes der lidt mere her på min haveblog!

Men jeg har da leget lidt med noget fotosjov. Så helt stille står det ikke ;)

Nu vi er ved disse fotos... mon så der er nogen derude der ligger inde med mønstre til lignende kjoler?

Helst med bådhals eller rund hals. Og kjoledelen skal være rundskåren. Jeg kan sagtens sy tøj, men ikke uden et idiotsikret mønster ;) Så hvis nogen har noget jeg må få/købe en kopi af, så ville jeg blive meget glad!

Jeg har nemlig kigget lidt på eBay og andre lignende steder. Men er opskrifterne gamle originaler, så koster de spidsen af en jetjager. Og da jeg ikke ved hvor godt et resultat jeg kan finde ud af at få, vil jeg ikke betale SÅ meget for et mønster :) Og jeg behøver slet ikke gamle originale mønstre.

Men lysten til at sy er der.... så der skal smedes mens jernet er varmt!