Kedsomhed er en sjælden ting for mig! Altså sådan rigtigt kedsomhed. Jeg er så utroligt rastløs de her dage, og alligevel formår jeg at kede mig frygteligt.
Der er intet der rigtigt kan fange min interesse. Idéerne står sådan set fint nok i kø, men det er "bare ikke lige det jeg gider"! Kender du det?
Jeg har haft nogen dage i streg, hvor jeg intet rigtigt skulle. Det er ellers noget jeg har sukket efter, et stykke tid, da kroppen har sagt fra længe. Men nu hvor dagene så har været der, er tiden pludselig lang og jeg bliver rigtigt "børne-rastløs" ;) Det er næsten pinligt.
Det eneste jeg har fået lavet, er lidt oprydning.... hvilket jo også skal til! Men jeg får ikke gjort det i bund, da rastløsheden gør, at jeg ikke kan fastholde fokus.
Dernæst har jeg fået hæklet lidt flere lapper til mit tørklæde. Men det bliver kun til en enkelt her og der... igen fordi rastløshedens træls ansigt, viser sig.
Idag har jeg tusset rundt og surfet lidt, siddet lidt, gået lidt og tjaaa doodlet lidt :) Det var lige hvad hovedet ville være med til.
Jeg trænger til sol, fototure og tjaaaa.... ved det faktisk ikke helt :) Jeg kunne også bare starte en ny doodle... og vente på at hoved og krop igen springer i gear!!!