En SUPER dag!!

tirsdag den 19. april 2011


Igår var bare en super dag :) Den kunne ikke have været ret meget bedre. Jonas (en af Nanna's venner) og jeg skulle mødes kl. 6 ved toget, så vækkeuret ringede alt alt for tidligt. Jeg ER bare ikke noget morgenmenneske. Så halvt i søvne, cyklede jeg ned mod toget for at mødes. Stemningen og forventningen var høj, for vi skulle se H.H. Dalai Lama idag.

Så i toget til København, gik snakken om forventninger og tankerne om dagen der lå foran os. Togturen tog nærmest ingen tid, hvilket kom bag på mig. For jeg kan ikke ret godt lide at køre i tog og normalt føler jeg turen til hovedstaden, tager en evighed.

Da vi ankommer på Hovedbanegården, skal vi jo baaare lige til højre og til højre igen ;) Og jeg som INGEN stedsans har, slog Jonas i at finde vej... wee ;)


Men inden længe fandt vi selvfølgelig Tivoli Congress Center. Og bedeflagene og det Tibetanske flag udenfor, vidnede om at vi var landet lige dér, hvor en spændende dag var godt igang.

Inden foredraget gik igang, mødtes vi med den søde Ulla, der gerne ville være behjælpelig med at opbevare alle vores pakkenelliker og kamera, mens vi var inde og høre på H.H. Dalai Lama. Man måtte nemlig ikke have kamera med ind.... selvom det senere viste sig at deeet var der mange der så højt og flot på, så blitzlysene flagrede igennem salen flere gange.


Men så var det tid at gå ind i salen og finde vores pladser. Og da vi havde fundet dem, skete der noget, H.H. Dalai Lama blev budt velkommen med en kort intro og SÅ skete det. Alle rejste sig op og en stilhed så stille at den kunne mærkes, bredte sig som ved et fingerknips i salen.... og alle hilste ærbødigt den lille kloge mand velkommen. Og jeg må sige jeg havde gåsehud over hele kroppen.

Og et øjeblik efter, lyder hans sprøde varme latter, mens han med armene gestikulerede at NU måtte vi godt sætte os godt til rette.

Den latter skulle lyde mange mange gange, under de to efter hinanden følgende foredrag. En latter som jeg aldrig glemmer. Så varm, så hjertelig og altomfavnende.

Og jeg har sjældent lyttet med større andægtighed, end jeg gjorde igår. Den mand rummer så meget indsigt og visdom, at man bare bliver blæst væk.

Han formår at tale lige fra hjertet og uden omsvøb, og det totale fravær af ønsket om bevise noget som helst, om ham selv eller om Buddhismen. Flere gange siger han: "I behandler mig og omtaler mig som en gud, men i virkeligheden er jeg bare en munk!"... mens hans varme og milde latter runger ud i salen. Hans eneste mål er at dele ud sine erfaringer, og at lære mennesker at leve på den mest indsigtsfulde og gladeste mulige måde.

Han bruger ingen fancy udtryk eller svært forståelige thermenologier, for at skjule en generthed, flovhed eller mangel på svar på et spørgsmål eller et spørgsmål der kræver en øjebliks indre mærken efter. Han er ikke ked af at sige: "Det ved jeg ikke... jeg lærer stadig". Bare man kender ham lidt, ved man at han bare svarer og måden han svarer på viser at hans svar afspejler 100% hvem han er og hvad han tænker. Han prøver på intet tidspunkt at vise eller afspejle noget han ikke er, eller ikke tror på.

Hans små råd er tit uhyre simple, da han ikke ser nogen grund til komplicerede svar og ikke har behov for at fremstå som en kompliceret mand.

Han bruger meget tid på at lære os om at udvikle den potentiale for venlighed og kærlighed, som han tror på at vi alle indeholder. Ved at bruge eksempler fra hverdagen, viser han os vejene til at : "Become a better human being", og til at få det bedste ud af vores liv.
Han vedholder at fortælle om "universal responsibility", og vigtigheden af at hver eneste af os, som medlem af den menneskelige race, kan være medhjælpende til verdensfred og beskyttelse af os selv og hinanden. Den ydre nedrustning, starter med en indre nedrustning.

Simpeltheden af hans ord, hjælper os direkte på vej til målet. Jeg har om muligt endnu større trang til at udforske Buddhismen nu, end tidligere. Og kan vi alle bare bruge LIDT af de budskaber, så ville verden kunne blive et lidt bedre sted. Han forsøger ikke at få verden til at konvertere til Buddhisme, men at forbedre vores indre og ydre værdier og at tænke lidt bedre om mennesker i vores hverdag. Samt forbedre din egen indre ro og well beeing, så du har en klarere indsigt og et bedre helbred.

Så efter flere timer med hans alvorlige, sjove, legende ord, afbrudt af hjertelig latter og små smilende pauser, var vi godt fyldte af gode og glade budskaber.

Jeg tog mange siders noter undervejs og jeg forsøger stadig at kapere det hele. Og igen og igen får jeg gåsehud.

Da vi kommer ud af salen, kan man bare mærke folks summen, over alt det vi har hørt og oplevet. De små boder med bønneskrifter, tshirts, Buddha figurer, mala'er, og alskens andre spændende ting, blev flittigt besøgt.. især af Jonas ;) (godt han havde en rygsæk med). Og højdepunktet for Jonas, var da Lakha Lama, som er en herboende Lama siden 1976, trykkede Jonas hænder til hilsen. En oplevelse jeg tror han kan leve på i en rum tid. :)


I al retfærdighed skal det siges, at jeg også fik en ting eller to med hjem ;) Her er i hvert fald noget af det der væltede ud af tasken, da jeg tømte den hjemme.

Da vi så kommer udenfor igen, står Ulla og venter med vores tasker og et forventningsfuldt blik. En super sød kvinde, som allerede har sat vigtige fodspor hos mig. Hun viste os hen til en restaurant hvor vi sad udenfor og fik lidt at spise. Alt var nemlig udsolgt inde i Congress Centret, i pauserne mellem de to foredrag. Så vi havde levet på en flaske kildevand hver, til 28 kr pr styk. Puueha. ;)

Så vi fik en lang god snak om alt imellem himmel og jord og en del om H.H. Dalai Lama. Vældig vældig hyggeligt! Planen var ellers en større rundtur i KBH, men energien var brugt og hovedet godt fyldt. Så vi tog istedet en tur igennem nogen af KBH's forvirrende (for mig i hvert fald) gader og besøgte en etnisk butik, der havde mine elskede krydderier,,, jubiii, så er der igen Chili, paprika, karry og tika masala på hylderne.

Derfra forlod Ulla os og vi fortsatte vores tur alene. Vi blev enige om at vi godt kunne bruge en gåtur omkring søerne, ovenpå at have siddet ned så længe. Og at det jo også ville give et godt pusterum til at få vendt noget af alt det vi havde hørt.


Uh hvor jeg elsker turen rundt om de søer! der er så hyggeligt og smukt. Og det vrimler med fugle og smukke svaner. Og sørmer også skildpadder!!!! Vi stod længe og kiggede på en skildpadde, der lå på en pind, cirka en halv meter fra bredden. Vi kunne ikke rigtigt blive enige med os selv om hvorvidt det var en skulptur eller en levende skildpadde..... og da vi har stået og gloet på den lidt og en blishøne irriterer den, glider den dovent ned af pinden og svømmer væk. Søøørme så, levende skildpadder i søerne ;) Det troede jeg alligevel ikke.


Svanerne kom ikke så meget bag på os, men flotte var de. Især denne her der adstadigt svømmede rundt med udbredte vinger. Meget majestætisk.

Og da vi efter en tid rundt om den ene sø, følte os uendeligt langsomme, da vi var blevet overhalet af de samme kondiløbere, for fjerde gang.... besluttede vi at det vist var tid til at få noget aftensmad og bestille nogen togbilletter hjem.


Og da billetterne var bestilt, blev vi enige om at vi godt kunne nøjes med lidt mad fra Mc Donalds. Så vi satte os til at slappe lidt af på deres barstole og snakkede lidt frem og tilbage. Og der spottede jeg så MIN cykel... eller det vil sige en cykel jeg godt nok godt gad at cykle rundt på !!!! Er den ikke super? :) Mon ikke jeg kan lokke brormand igang med svejseapparatet og ommodificere min cykel lidt? ;) For jeg har på fornemmeren at den cykel dér, ikke ligger i den billige ende.

Men alle gode dage har en ende og vi hopper ombord i toget, kl 20.30 .... men er stadig helt fyldt op af ord der bare må ud, så snakken går hele vejen hjem. Kun afbrudt af Jonas forsøg på at lære mig at folde traner. Den internationale DSB køreplan måtte lade livet, for vores øvelser. Men desværre kunne jeg kun lave en let handicappet trane, der virkede lidt bagvendt ;) Men tilgengæld var den genstand for at godt grin, så nabo passagererne må have tænkt sit!


Efter et kort stop og skifte i Kolding, landede vi tilbage i byen hjemme, kl ca halv tolv. Men så var krudtet også bare brugt op! En god god dag var slut og jeg trængte i DEN grad til at se dyner og hvile det stakkels kadaver. Men næste gang H.H. Dalai Lama kommer til Danmark, skal jeg helt sikkert være på pletten igen og lytte.

Dagen idag er tilgengæld gået med at læse, slappe af, drikke the hos genboen/veninden og bare synke det hele. Og ladet min ømme krop restituere lidt. Aaaahhhhhh :)

Lad mig slutte med første lille råd, fra min nye bog:

"Common sense shows that human life is short-lived and that
it is best to make of our brief sojourn on this Earth
something that is useful to oneself and others"
~Dalai Lama




Prom!

søndag den 17. april 2011


SÅ kom årets store dag på high school. Prom night :) En dag jeg har været spændt på.... for det er ingen hemmelighed at jeg har en smuk datter, men det der med meget fine kjoler og en masse pynt, er normalt ikke rigtigt hende. En pæn kjole og krydret med lidt converse sko... dét er mere hende.

Så mor her var lidt spændt på at se hende i smuk kjole, med flot hår og fine negle. Og OM det lykkedes!

Herover ses Nanna og hendes date Josh, før prom, hvor Nanna får sit corsage på. Og nedenfor Nanna der giver Josh hans boutinere på.


Jeg kan faktisk ikke forklare Prom i detaljer. Men kun sige at det er en lang dag. Selve Prom sluttede kl 11.30 og afterprom startede kl 12.00 og slutter så kl 03.00... så det er en lang dag, hvor man skal holde sig pæn ;) Men efter sigende gik det super. Jeg kan kun sige at Prom egentlig er en forkortelse af Promenade. Og de går da også ind i en form for promenade parvis. Og senere er det så spisning og dans.


De er da et flot par ikke? :) Nanna håber du kan se nu, det jeg skød på at den blå farve ville være SÅ flot til dig, da vi snakkede kjoler for længe siden. GOSH den blå farve er flot.... se hvor den matcher dine øjne :) Nu er jeg jo selvfølgelig ikke upartisk, men for søren hvor jeg er stolt af dig !


Og her er det Nanna og hendes veninde Holly, som jeg håber vi får besøg af næste sommer. Det er der i hvert fald planer om, som det ser ud nu :) Jeg glæder mig til at møde dig Holly.

Jeg ved at Nanna's værtsmor også er vild med at knipse en masse fotos, så jeg venter spændt på at se endnu flere fotos.

Og så håber jeg du retter mig Nanna, hvis jeg ikke lige har beskrevet noget med Prom helt rigtigt ;)



Jeg lever!

fredag den 15. april 2011

Jeg skylder vist snart at vise mig her på bloggen ;) Jeg har fået et par mails og nogen bekymrede sms'er.... "er du i live?!" Jep jeg er i høj grad i live.

Men de sidste par uger har mit liv været fyldt op og jeg har slet ikke skænket bloggen ret mange tanker :)

Jeg har været igennem noget omfattende tandlægearbejde. Ikke ret sjovt, må jeg sige og det har da også kostet et par dage på sofaen, med panodil, suppe, youghurt og en vældig masse selv-ynk.

Jeg har skiftet tandlæge pga. tandlæge-angst. Ikke skræk, som mange har, men angst. Og det har været GULD værd. Hun fandt ud af at min gamle tandlæge ikke har været helt ren i kanten. Han har bygget og bygget på et par kroner på et et par tænder. Men hvor der ikke rigtigt har været noget sund tand at bygge på. Dvs.... hun konkluderede at for at jeg ikke skulle ruineres uden grund, skulle to kindtænder ud og med tiden, erstattes af en del-protese. For den ene tand, som min gamle tandlæge har bygget på og rodbehandlet af SEKS omgange, var faktisk knækket i 3 dele, under tandkødsranden. Så tror da pokker jeg har gået og haft ondt i den.

Og så fik jeg samtidig en grundig tandrensning, helt ned under tandkødet pga. begyndende pardontose. Som så viste sig ikke at være NÆR så slem som hverken min gamle eller min nye tandlæge troede. Plus hun fandt ud af at jeg kun havde TO huller, der også skal laves.... hvor min gamle tandlæge malede en vis herre på væggen og forklarede at jeg havde MEGET ringe tænder. Dette har i sig selv gjort at jeg blev skræmt og derfor var for forsigtig med tandbørsten, for hvornår stod jeg så lige med en løs tand????

Så nu er der renset i bund, jeg har sundere tænder og tandkød end jeg har fået at vide igennem de sidste mange år! Faktisk kan jeg med lidt arbejde, få såkaldt : Normalt sundt tandkød!

Hvad HULEN har så stukket den gamle tandlæge??? Trangen til penge eller???

Nå, men det er een af grundende til stilheden her. der har ikke lige været den store overskud til at lave noget som helst kreativt. Og derfor heller ikke ret meget energi til at blogge.

Samtidig har jeg datet ;) Og gør det stadig.... Ikke noget jeg vil fortælle en hel masse om endnu. For jeg tager een dag af gangen. Jeg havde jo ellers erklæret mig for evigt single, efter et par skuffende forhold. Men nu efter x antal dates, indrømme at jeg måske alligevel ikke kan overholde mit løfte om evig single-hood ;)  Og ikke mindst efter at have været åben og ærlig overfor migselv om, hvad jeg i virkeligheden søger hos en kæreste.

Så dagene har været fyldte... nogen dårlige, pga. tandlæge og andre rigtig gode pga. daten ;) Mere om det en anden gang. Lige nu, vil jeg bare tage een dag af gangen, nyde nuet og unde migselv det :)

God aften til jer derude.


Pakkeposten kom forbi

fredag den 8. april 2011


Idag kom pakkeposten, med det ventede garn fra Rasmilla :) Syv nøgler af Rasmilla's Luksusgarn, i en ualmindelig lækker grøn farve. Jeps, jeg ved der sidder nogen derude og smågriner af mig.... for atter engang blev det grøn! Men helt ærligt, det er da en flot farve til et sommersjal ;)

Og i øvrigt er det da en fryd at pakke garn ud fra Rasmilla. Et par stykker guf var røget med i pakken, det kan da få enhver til at smile :) Nu vi er ved det med at smile ;) (se forrige post)

Jeg er gået igang med Camomille sjalet fra Amimono. Men overrasket over at der allerede er fejl i pind 3!! Altså det dutter ikke for sådan nogen opskrifts-fjolser som mig !! ;) Og er kun nået til 4 rille med dobb. garn, og jeg er allerede overrasket over hvor hurtigt det bliver breeedt !

Nu vil jeg gøre klar til at blive luftet i aften ;) Så jeg er over and out her!


SMIL


Sådan en seddel, får jeg lyst til at hænge op OVERALT!!! :) Brugsen, Netto, Kiosker, tøjbutikker... overalt hvor folk kunne trænge til et lille smil ;)

Billedet er snuppet hos en der hedder Jane, men kan ikke finde hende igen.

Men det er da en sød lille tanke :)

Jeg smiler også idag.... tror nemlig det bliver en god dag!



Den kulørte

søndag den 3. april 2011


Synes da også den kulørte del af turen, skulle med. De små anemoner pipler op overalt og spreder smil :) Ih hvor det altså er en af mine yndlings forårsbebudere.


Og efeu, der forsøger at omklamre hvert et træ og hver en stub i skoven. :) Seje små planter, der strækker sig mod lyset og er ved at antage flotte grønne farver igen. Skønt!


Langs fisketrapperne, ved Drabæks Mølle, er der banket nogen store tunge metalvægge ned. Vandet fra bakkerne bag dem, presses ud mellem samlingerne, som små dryppende vandfald. Rusten breder sig og bliver mere og mere rød og sidder i tykke flager. Jeg ville gerne tættere på og fotografere, men ingen gummistøvler og en pinlig fobi imod at træde ned i noget vand jeg ikke kender styrken på og dybden på, afholdt mig fra at forcere noget dér ;)


Selv fisketrapperne er dækket i et tykt tæppe af grønt mos. De bløde puder kravler ind overalt. Det er i min verden en lækker blød gevækst, som er så hyggelig og ganske fotogen.  :) Det bløde mos mod det "viiiilde" brusende vand, ser godt ud.


Det våde bløde område, omkring møllesøen, der idag gav mig våd bagdel, våde knæ og våde støvler, byder på mange små kringlekroge af vandløb, blød bund og masser af planter.
Idag måtte jeg forcere nogen væltede træstammer, kviste, grene, vandhuller osv, med de ovennævnte våde kropsdele til følge... bare for at kunne knipse de store flotte svampe, jeg havde set ude fra stien ;) Jow jow, alt for et foto.... !

Nu må vi så se om jeg kan få det grønne af bukserne igen. Og se hvornår jeg får lært at fototure ville være så meget smartere, iført passende tøj og gummistøvler ;)


Frøstande


Jeg elsker frøstande. Og der er mange af dem derude lige nu. De gør sig så godt som sort/hvid fotos. :) Desværre komprimerer blogger fotos på en grim måde. Så for at de ser pæne ud, med alle de lige linjer, skal det ses i stort format. (klik å'en)

Jeg har været ude at gå een af mine første fototure, siden jeg flyttede, idag. Det gjorde godt! Jeg har ikke rigtigt været på fototur siden, fordi flytningen har rokket med mine indre rutiner.

Mine ture plejer jo at følge en bestemt rute. Bestemte tidspunkter og af en bestemt varighed. En lille "uvane" jeg har. Og nu er der jo blevet vendt op og ned på det hele. Min rute ligger ikke længe lige ved siden af. Så nu skal jeg enten gå nye ruter, eller jeg skal gå længere for at gå min normale rute. Så rutinen er væk.

Noget jeg ikke har det så nemt med. Jeg er vanemenneske, og har mine rutiner. Og da det hele nu er vendt på hovedet, er jeg sådan lidt i et underligt limbo. Intet er som det plejer og jeg skal danne mig nye rutiner, nye ruter, nye vaner. Ikke at det skal forståes som noget værre skidt eller noget super negativt. Men for mig tager det åbenbart tid. :)

Men mon ikke den kommende sommer kan råde bod på det? Jeg savner i hvert fald mine ture ud i naturen. Så jeg tror det.



Solenergi

fredag den 1. april 2011


Idag ramte solen, både min terrasse og mine indre solceller. Energien flød i mine året, for første gang i lang tid. Så en hvirvelvind af energi, fik mig til at vaske tøj og hænge det ud. Støvsuge i alle kringlekroge. Tørre det fine lag støv af, der havde samlet sig på alle overflader. Fundet boremaskinen og bore huller i de store sorte metalkrukker, jeg havde købt til forhaven, så vandet kan komme ud. Fyldt dem med jord og placeret på deres plads, klar til at så i dem, når jeg kan få lov ;)

Så ville jeg lige, ovenpå den store energiudladning, sætte mig og se nyheder. Så skal jeg lige love for at jeg blev overfaldet af en vis drillesyg hr. Lukøje!! Bare for at vågne op 1½ time senere, kigge ud af vinduet og se at der regnede og at mit sengetøj var gennemblødt. Aaaargh!

Så nu drypper der en stille finregn ned over haven og mit energiniveau. Jeg fik vist brugt det krudt, som solcellerne lige nåede at opfange. Men skinner solen igen imorgen, som de lover, kan det være jeg når lidt mere af det jeg gerne vil ;)

I hvert fald skal jeg over og besøge Dorthe, for at finde noget garn til Camomile. Jeg kunne også finde noget online.... jeg er meget forelsket i Slavi's Malabrigo lace... i, surpriiiise Grøn! Men så skal jeg jo vente på garnet. Så jeg beslutter mig imorgen, når jeg har set hvad Dorthe har på hylderne, der kan friste. Og så glæder jeg mig til at hilse på Bettina igen, hvilket jeg gør alt for sjældent!!


På mit havebord står der en smuk perlehyacint. Jeg fik den, mens den bare var små knopper, af en sød kvinde, Ragnhild, der altid er smilende, glad og hjertelig :) Nu kan hun se, at den stadig lever, trods mine manglende grønne fingre ;) Faktisk er den vokset betydeligt og pynter bare så godt på mit havebord.

Jeg tror i det mindste at DEN godt kan lide regnen ;)





Camomile kvaler

Jeg vil gerne strikke sjalet Camomile fra Amimono. MEN for søren, jeg er gået i stå på farve og garntype. Jeg kan ikke med tvinni... jaja jeg er sart, uldsart. Men hvad så? Er der nogen forslag derude, til noget lækkert blødt garn, som ikke er for tykt? :)

Og hvad skønne farver hitter her i foråret og sommeren? Jeg vil gerne have et sjal jeg kan bruge en sommeraften :)

Kom frisk... jeg er nysgerrig efter jeres input! :)


Kom sol, kom sommer

torsdag den 31. marts 2011


Yep, kom sol, kom sommer, kom energi, kom humør!!! Det er sjældent jeg sådan hænger med næbbet over flere dage. Men er sørme godt nok gået lidt i frø her.

Sofaen, det tykke tæppe, tv og egne 4 vægge kalder! Hvad skeeeer?

Men okay, det vender vel snart igen, eftersom jeg normalt ikke hænger sådan i flere dage. Så nu har det været sådan siden mandag... så må det da også snart være slut!

Lige nu mangler jeg bare at der er een, der liiiige vil lave en chokolade milkshake til mig ;)

NÅ! Skal vi lige heppe for at humør, krudt og det hele er tilbage imorgen? :) Ja det tror jeg vi skal !!!! For jeg gider da ikke det her hule-vinterhi-agtige humør.

Jeg var ude og knipse vanddråber idag, så lidt har jeg da lavet ;) (aj jeg har også været i kreativ café) Og hver gang jeg knipser dem, minder det mig om hvor gerne jeg vil have et macro objektiv! Så man rigtigt kan komme suuuuper tæt på. Så idag må i nøjes med det mit kamera formår ;)

God aften til jer derude!




Hvem stjal mit krudt?

onsdag den 30. marts 2011


Hvem er løbet med mit krudt? Mit overskud er heeeelt i bund og jeg har været lidt i hi, de sidste dage! Nu er det jo ikke fordi at det våde vejr idag, har gjort det spor bedre.

Det eneste gode ved regn, er interessante fotos. Desværre kom jeg først ud og kigge nu her, og nu er der bare ikke ret meget lys. Derfor den høje ISO, som slører lidt på fotos!


Men har læst at dagen imorgen også byder på en vis luftfugtighed, så mon ikke der skulle gi en chance mere der? :)

Men nøj hvor jeg dog inderligt savner varme og lyyys. Jeg har så utroligt flade batterier, så det er løgn. Noget af det er helt sikkert manglende lys og sol, men nok også følelsen af at få et slag hos lægen. Flere piller, flere restriktioner, ny situation. Jaja, det er jo ikke slemt på den måde, men bare træls.

Jeg vil hellere det her:


Sol, varme, terrasse og noget kreativt i hænder, så bliver det jo ikke meget bedre, vel? :) Ud og kigge i haven og plante nogen pæne ting. Male vinduer. Tørre tøj der dufter af sommer.

Men rygtet vil vide at der skulle blive ret lunt i weekenden. DET krydser jeg så fingre for!! :)


JUBIIII

tirsdag den 29. marts 2011

Jeg har været heldig !!! :) Jeg har vundet en give-away hos Filihunkat!!! Jeg har sukket højt, for sådan et hækle etui og sørmer om ikke jeg var heldig. Jeg deltager i MANGE konkurrencer, både på blogs og andre steder og der går laaaang tid imellem jeg er heldig.... men nu lykkedes det :)

TAK til Lene og revisorsønnen ;) Glæder mig voldsomt til at være kreativ sammen med dig!


"Rib-It"

mandag den 28. marts 2011


SÅ lykkedes mit lille projekt. GOSH hvor har jeg strikket, trævlet op, regnet og prøvet igen :) Indtil jeg måtte kapitulere og lave min første strikkeprøve!!!! Jep mig, strikkeprøve.... Noget man ikke har set før.

Men nu lykkedes det og nu sidder den skønne grønne "Rib-It" og stråler forårsagtigt, på ginen :)

Navnet kommer af: Rib, som siger sig selv. Ribbit, det som frøer siger på engelsk. Frøer er grønne!


Den kan nydes både med og uden blomst. Eller lidt skødesløst, som et stort tørklæde. Det er op til humør og hvad temperaturen siger ;)

Fakta:

Garn: MANU Babyalpaca
Gram: knap 300 gram
Pind: 6 mm





Aura migræne - opdateret

SÅ fik jeg endelig taget mig sammen til at smutte til lægen, med det aura-noget. Og det var vist godt!!

For det startede da en mindre lavine af ting jeg ikke havde set komme. NUL flere p-piller til mig, med virkning fra NU! Jeg troede måske hun ville nævne noget om at de måske ikke var så gode at spise og at jeg mååske skulle overveje at stoppe. Men nej det var: NUL flere p-piller fra og med idag!

Der er vist en ret øget risiko for blodpropper i hjernen, når man som pillespisende kvinde, har aura migræner.

Så det bliver første gang, siden jeg var 16 år gammel, at jeg skal prøve at finde min egen rytme uden kemikalier. Underligt. Jeg kunne godt få nogen minipiller, men det var slet ikke sikkert at de ville kunne give mig samme virkning, som p-pillerne. Så i første omgang prøver vi uden og ser hvad der sker.

Men fik da at vide at mit blodtryk var fint og jeg havde heller ikke nogen tegn på blodpropper i hjernen ;) så langt så godt. Rart at vide man kan pille næse med lukkede øjne, uden at ramme ved siden af. ;)

Men fik mig nogen migrænepiller, som jeg skal prøve at tage, næste gang min aura går i selvsving. Så må vi se om det virker.

Nu vil jeg i stedet strikke de sidste 10 cm, på min grønne rille-poncho :)

EDIT: rettelse i misforståelser :) Aura migræne er IKKE forårsaget af p pillerne.... Men kvinder med aura migræne har stor risiko for blodpropper i hjernen, HVIS de bruger p-piller :)


Middelfart Håndarbejdsmesse

fredag den 25. marts 2011

SIKKE en dag jeg har haft :) En veninde og jeg hoppede i bilen og klokken 09.30 stod vi udenfor messehallerne i Middelfart. Jeg skulle derop rimeligt tidligt, da jeg skulle aflevere en gine hos søde Sanne, med Rasmilla.

Og som vi dog har gået og gået og gået og shoppet. Jeg fik købt "Skulderblad" hos Geilsk, i en lækker grøn farve... uha den er lækker. Da jeg åbner den og ser at det er diagram-strik, bliver jeg dog lidt svedt. Det kan jeg normalt IKKE finde ud af ;) Men nu er det købt og nødden skal knækkes.

Jeg købte også et poncho kit, hos Bøge Design. Lille kort poncho i brede rib striber. Det kan jeg lige finde ud af ;)

Med i tasken røg også nogen ruller metaltråd til at hækle smykker med. Men jeg vil nu prøve at hækle noget og lægge ind i glas. Nu må vi se om det fungerer, eller om det bare bliver kulsort.

Ellers blev det vist kun til nogen samlemuffer til mine knit pro wirer og et smart lille centimetermål.

Men alligevel synes jeg lidt jeg fik tømt hobby-kontoen ;) Men det har været suuuper hyggeligt og jeg fik hilst på en masse søde dejlige kvinder! I ved hvem i er.... ingen nævnt ingen glemt ;)

Men NØJ hvor min ryg er billig til salg. Jeg plejer nemt at kunne gå rundt på sådan en messe. Men denne gang måtte jeg sidde ned maaange gange. Noget er galt i kadaveret..... Møghamrende træls, for jeg bliver altså sur når mit helbred skal stoppe for det sjove.

Men vi holdt da ud til kl godt 16.00 og fik set det hele mere end een gang. Så det var bestemt godt :) Men fotos må i undvære, for jeg glemte mit kamera hjemme (gisp, det ligner mig ikke).... og jeg orker ikke knipse mine indkøb, da kroppen skriger på sofa og bløde puder. ;)




Aura migræne

torsdag den 24. marts 2011

Virkelig en ting som en vis herre må have skabt. Jeg har nu haft 3 aura migræner på 3 dage. Det er træls, det er udmattende og kan nogen gange være halvfarligt.

Jeg har to gange oplevet at få sådan en tur, mens jeg sad i bilen, på motorvejen. Og hvis ikke jeg er tæt på en rasteplads, må jeg trække ind i nødsporet og holde der og "se dum ud" i den halve time til 40 minutter aura'en varer. Jeg har også prøvet at måtte hoppe af cyklen og sidde og flandre midt på en cykelsti i den tid.

Dybt dybt træls, for nu at sige det på godt jysk.

Ved mig starter det med en lille lys prik, som hvis man har kigget ind i en pære og dernæst kigger væk. Indenfor 5 minutter går det op for mig at det IKKE er fordi jeg har kigget på noget lyst. For langsomt vokser prikken til en halvmåneformet zigzag linje. I øvrigt i de smukkeste farver, som jeg tit har siddet og ønsket at jeg kunne fotografere.
Og langsomt vokser denne halvmåne fra at fylde en 5 krone midt i synsfeltet. Til at vokse sig større, større og større, til den fylder hele synsfeltet, for til slut at samles til en ring eller stor cirkel af flimrende zigzag farvede mønstre. Det føles altid som om det er i højre øje.... men hvis man lukker højre øje, er det stadig lige så tydeligt... og også hvis man lukker begge øjne. Så man slipper ikke, om man så putter en stor mørk pude over øjnene. Og jeg kan kun se klart, i et lillebitte felt på et par centimeter og kun hvis jeg flyttet blikket konstant henover den tekst jeg vil læse, eller det jeg vil se.

Samtidig føles min højre arm underlig tung og det prikker i fingrene og underarmen. Nakkemuskler og musklerne omkring kindbenene værker. Det højre øje føles som om der bliver pustet kølig luft ind på det.

I samme øjeblik som cirklen af farver kulminerer, efter ca. 40 minutter, forsvinder den ud af synsfeltet og man tror at nu er det ovre, SÅ kommer trætheden, som bare er voldsom. Og jeg får fornemmelsen af feber, eller en hedetur, der varer nogen timer (nogen gange op til 6 timer). Og hele vejen igennem det hele er der hjertebanken og kvalme/køresygefornemmelse, sidstnævnte kommer især hvis man ikke straks kapitulerer, lægger sig ned og lukker øjnene.

Cirka 1 ud af 10 gange, for mit vedkommende, kan det ende i et regulært migræneanfald. Men ofte er det "bare" en tung hovedpine der hænger og murer resten af dagen/døgnet.

Er i andre derude der lider af denne trælse ting? Hvad gør i ved det? Får i noget for det? Ved i hvad det skyldes?


Blogger hjælp

onsdag den 23. marts 2011

Mon der er nogen blogger kyndige derude, der kan hjælpe mig lidt? Hvis i kigger over på min engelske del, kan i se at under hver post, er der en række knapper med facebook med mere.
Men IKKE om jeg kan få det frem på denne side. Så der må være noget kuk i noget kode. Er der mon nogen derude der er kodekyndige nok til at kunne give en hånd med???

Jeg har prøvet og prøvet og intet vil lykkes!


Sommer på vej


Denne lille forårsbebuder, sad og slikkede sol, på mit lille glasdrivhus. Det må da betyde at foråret rigtigt er på vej, ikke? :)

I hvert fald er der rigtigt forårs-agtigt på min terrasse idag! Og vinduerne står på vid gab og her føles rigtig dejlig. Mere af den slags tak, jeg sukker efter varme, sol og sommer :)

Netop for at tiltrække disse små smukke bevingede væsener, skal der plantes buske, som tiltrækker dem :) Det glæder jeg mig voldsomt til. En have fyldt med dufte, farver og en sværm af sommerfugle!



Grønt er godt for øjnene

tirsdag den 22. marts 2011


Og der må være noget om det! Der er i hvert fald flyttet en del grønne ting ind i mit hjem, de senere år :) Jeg bliver glad af den farve.... den gør noget helt særligt.

Idag røg der tre stoore lææækre mumsede fed MANU Babyalpaca ned i kurven!! Noget garn jeg har gået og sukket dybt efter længe. Det er så blødt, man ikke drømmer om det!

Jeg har en idé om at jeg vil strikke en slags cowl (rør), halstørklæde eller wrap (slå om tørklæde)....

Men jeg er frygtelig i tvivl om hvad jeg vil. Måske noget a la dette! Men i formindsket målestok, i højden. Jeg kan ikke rigtigt regne ud hvor langt mine 3 fed, ville kunne række.

Sidder du lige og tænker: JEG ved liiiige hvad der ku se rigtigt godt ud, i det garn. Så sig til :) jeg er åben for forslag, liiige indtil det sidder på strikkepindende.

Lige nu vil jeg bare nyde synet og gramse lidt på det bløde garn :)


Blomster på snor


Jeg ville have lavet nogen glas bordskånere. Men fik second thoughts.... for glas er varmeledende. Og så er der jo ikke ret meget idé i at bruge glas som skåner! ;)

Så i stedet endte de på snor og hænger nu og glimter i solen, på terrassen. Små farveklatter, som gør glad at kigge på :) I hvert fald i min verden!

God dag til jer derude.


Farveklatter

mandag den 21. marts 2011


Det har igennem årene, været en stående joke i min familie at jeg ikke har grønne fingre og jeg ikke er noget havemenneske. Men jeg undskylder det med, at jeg to gange har overtaget et hus med en have, der mildest talt var forsømt. Med knæhøj ukrudt, græs, stenet sandjord og mildest talt en uoverkommelig opgave. Een af mine "haver", var næsten 1 tønde land. Og det var bare slet ikke mig.

Men NU vender det, siger jeg højt og tror på det. Jeg har overtaget en have der er passet og plejet og ukrudtet har været holdt i ave. Her er kun to runde bede og to aflange bede, langs gavlen. Og foran huset er to bede der er med plastic i bunden og granitskærver ovenpå. Så alt i alt er det overkommeligt.

Så er der liiiige det der med de manglende grønne fingre! Det er der tilgengæld noget om. Indendørs kan jeg ikke holde liv i planter der har blomster, ud over lige Orkidéer :)

Men igen: NU vender det! ;) Her er jeg så knap så hurtig, til at sige, at jeg tror på det. Men mon ikke jeg kan lære? Hvis jeg nu fører havedagbog, over de nye ting jeg lærer?

I hvert fald flyttede der idag 3 krukker med Bellis og Hyacinter ind på matriklen. Et par hoveder knækkede undervejs på den ret humplede cykeltur ad grusstier og dårligt belagte cykelstier. Men de står der!!
Nu må vi så se hvor længe jeg formår at holde liv i dem ;)

Een ting er at jeg SÅ gerne vil have en smuk og indbydende have. Et andet er om det er noget jeg kan få lært.

Igår pillede jeg ukrudt i haven og det har pyntet gevaldigt. Og langs min gavl står 6 thujaer, som jeg har en forventning om at kyle ad H til. Jeg er ikke ret vild med thujaer og jeg kan ikke tåle at røre ved dem. Så går der kun 15 minutter og jeg har helt rødspættede hænder og arme. Så UD !!

Så jeg har planer om :

- Sommerfuglebuske
- Dronningebusk (hvis den kan tåle at blive stynet godt)
- Magnolie
- Japansk Snebolle
- Småblomstrende Clematis
- Brudeslør
- Japansk blåregn (ååh jeg vil så gerne dække mit terrassehegn helt ind i sådan een)
- Hosta'er... som gennemgående plante, sådan ind imellem det hele

Og på terrassen og ved fordøren, skal der være nogen krukker med skiftende guf. Men her ved jeg ikke helt hvad jeg skal hitte på endnu. Der er så mange ting jeg elsker at se på. Og jeg går især efter ting der blomster i hvid og lilla og rosa farver. Og en anden vigtig ting, for mig, er dufte.... masser af dufte!!

Så der er nok at begive sig igang med!! Og hold op hvor jeg dog glæder mig!



Supermåne

lørdag den 19. marts 2011


I aften er der et månefænomen, kaldet Supermåne!

Betegnelsen supermåne skyldes, at månen er tættere på jorden, end den normalt er. Idag var månen "kun" 356.577 kilometer væk fra jorden. Normalt er der en afstand på omkring 384.000 kilometer.

Det sker cirka en gang hver 19. år, at månen kommer så tæt på jorden. Næste gang vi igen får supermåne er i år 2029.

På internettet findes der teorier om, at supermånen påvirker vores klima, hvilket medfører jordskælv, vulkanudbrud og cykloner. Om der er hold i alle internettets mange rygtestrømme, må være op til de enkelte at vurdere.

Jeg kan personligt kun sige at den var flot i aften!!! Og måske min kusine har ret... måske det er derfor jeg de sidste dage har været enormt rastløs indeni. Who knows? :)



Telefon-maraton

fredag den 18. marts 2011

Kender du det? Mobilen ringer, du tager den .... og straks går din krop i selvsving. Du vader rundt i huset, flytter lidt på ting, skænker en kop kaffe, sætter dig ned, rejser dig op igen og går rundt....

Eller er det kun mig, der har det sådan? :) Jeg er sommetider blevet drillet lidt af datteren, med det.

Men det er som om noget sker. Jeg KAN bare ikke sidde stille og snakke i telefon!! Men dengang hvor der var en ledning i den ene ende af røret, var det jo en anden sag. Og dog.... for den snoede ledning fik ofte nogen voldsomme viltre krøller, efter at jeg havde talt i telefon... mens jeg drejede rundt om mig selv, tegnede krusseduller på en blok, der altid lå ved telefonen og indimellem liiiige skulle nå noget, der lå i maximum rækkevidde af ledningen i enden af røret.

Men idag hvor telefonen er trådløs er min rækkevidde blevet udvidet betragteligt. Og jeg kan både finde ud af at sætte en vask over, sætte papirer i en mappe og lave sirlige huller i papirerne, lave mig en kop the, vande blomster, hente post, flytte rundt på ting, hente en klud og tørre den plet væk, jeg lige opdagede på bordet. Jeg kan frisere håret, lægge tøj sammen, og ellers bare rende rundt, med betragtelig fart, fra A til Z, uden nogen formål, andet end at gå!!! Og alt dette selvom jeg måske lå på sofaen, under et varmt tæppe og så TV, og lige havde bedyret at jeg nægtede at rejse mig før sengetid!!!

Hvad er det der sker? Hvor kommer al den krudt fra, der LIGE netop skal brændes af, når telefonen ringer??! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget jeg kunne få fra hånden, hvis min telefon ringede OFTE og jeg oven i købet, havde sådan en bluetooth ting, til at sætte i øret. I guder hvor ville jeg få motion ;)

Hvordan forholder du dig, når telefonen ringer?



Hygsomt

tirsdag den 15. marts 2011

Jeg har fået lov at lege ude i aften :) Så jeg sidder hos dorthe, sammen med dejlige piger. Og så fik jeg jo også lige sat ansigt på Filihunkat.... det er nu sjovt.

Så her strikkes og syes i lange baner. Lene kan altså bare noget med stof, som jeg kan lære en masse af... Hun laver de fedeste etuier til hækle og strikkegrej... I'm in looove! ;)

God aften til jer!!! Jeg ved vi får det ;)




Stooor lampe

mandag den 14. marts 2011


Jeg har shoppet med veninden dag :) Og med i kurven røg denne stooore rispapirslampe. Nu er spørgsmålet så, om den er for stor, eller lige tilpas. For højt oppe, for lavt nede?

Umiddelbart tænker jeg at den har en lækker form sådan een og lyset lækkert :)

Og se så lige bort fra de trætte blomster på bordet og krøllen på ledningen oppe under loftet. Vi er i testfasen her ;) Ved siden af den gamle, er den jo ret stor.... (kan bedst ses i spejlingen i vinduet på et af fotos på linket)

Uhh, og samtidig røg en ny Kusmi the ned i kurven. Troika, som er en blanding af Kina, Ceylon og Indisk teblanding med bergamot, appelsin og mandarin. Og som dufter lidt af althea bolcher. Mums siger jeg bare ;)

Men må til at holde igen med de theer, for der er ikke mere plads til dåser!!

Et lille smut forbi diverse tøjbutikker må der også til, det er klar.... hvem kan shoppe uden at gramse lidt tøj. Så garderoben er opgraderet med nye bukser og et par bluser. Og bukserne, dem vil Nanna grine af når hun ser dem....... jeg har nemlig efter LANG kamp, overgivet mig, og er nu hoppet i slim fit ;)

Nu vil jeg strikke lampeskærme og sumpe foran tv'et, det er tiltrængt efter en dag på benene.....

Grimme ledninger


Aalborg er uden strøm, står der på skærmen. Det er jeg ikke og det er ikke nogen hemmelighed at jeg eeeelsker elektroniske dimser :) MEN jeg kan knap så godt lide at se på ledninger og grimme højtalere.

Så igår aftes strikkede jeg en "ledningsskjuler" til at sætte om ledningerne under fjernsynet. Og i kassen under fjernsynet ligger min gamle playstation, controllere og en stikdåse til at sætte det hele til i . Alle ledninger går igennem et hul på bagsiden af kassen. Så er de sjove, men grimme ting, gemt lidt af vejen ;)

Aaaahh det pyntede lidt :) Og så mangler jeg bare at finde ud af om jeg skal male de store sort højtalere hvide..... De er gamle, slidte at se på og stoffet foran er hullet og grimt. SÅ overvejer at sy noget nyt betræk til forsiderne.


Jeg har syet...

onsdag den 9. marts 2011


Jeg har sørget for lidt privatliv i entréen idag. Så man kan gå fra badet til soveværelset, uden at føle at verden kan se med ;) Jeg har syet en gammeldags stores til døren, med almindelig spiral ophæng. Stoffet er ternet, som mine nye rullegardiner, så det passer lidt sammen.


Men sådan for at fjerne lidt af "mormor-effekten" i sådan et stores gardin, tænker jeg lidt i måder at peppe det lidt op på. Måske en suuuper fed wall stickers på ruden? enten nogen flotte blomster eller et sjovt citat eller måske noget abstrakt.

Måske noget helt andet? Har i nogen idéer mon? :)


LIDT mere om lamper

tirsdag den 8. marts 2011


Jeg har været ude og handle garn idag. Jeg besøgte Dorthe, som desværre viste sig at ligge syg! ... Så en god bedring hilsen bliver lige sendt herfra :)

Men hold K*** hvor er det svært at finde farver der matcher den blå og den grønne ledning. Jeg håbede på at kunne finde ENS garn til dem alle... men det kan jeg bare ikke!!! Jeg har acceptabelt bomuld til dem alle, undtagen den grønne. Dorthe havde acceptable farver i samme hør kvalitet, til dem alle, på nær den blå!

So what to do? Jeg er ikke vild med at lave 4 lamper, hvoraf den ene er i noget andet garn :) Gode råd modtages gerne!


Kunst bazar med Lions Club

mandag den 7. marts 2011


Igår afholdt Lions Club lunderskov, deres kunst bazar :) Og lige dér på en "hjørnegrund", lå min lille biks.

Jeg havde medbragt lidt forskelligt. Jeg havde husket mændene, som ofte går og sukker lidt mellem smykker, velvære og "tingeltangel", som min far ville sige.

Så jeg havde nogen malerier med til mænnerne, samt lidt anden sjov til dem. Og derudover var mine glas-insekter med på display :) De strikkede lamper er blevet gennemgramset og snakket meget om.

Alt i alt en rigtig god dag :) MEN.... jeps der er et lille men! Det hele sluttede med en auktion, hvor alle os udstillere, havde doneret en ting eller to. Men til forskel fra sidste år, havde auktionarius, ikke nogen mindstepris på kunsten!!!! Så da det første maleri var solgt og næste maleri stod klar, lurede folk at HER kan man gøre en god handel. Så kunsten blev simpelthen skambudt.... Flotte malerier, smykker og læder unika, gik for priser helt ned til 150 kr.

Det må jeg sige, er en skuffelse og en hån imod donorerne. Jeg kan jo være ligeglad, kan man sige. Jeg donerer et maleri til Lions Club og kan jo så være ligeglad med hvor meget de får ind på det. Men jeg synes helt ærligt det var en skam, at byderne fik lov at skambyde kunsten på den måde. Lions kunne have haft mange flere penge til godgørende formål, hvis de havde været lidt skrappere her .... :)

Men derudover, var det et fint arrangement. God forplejning og gode hjælpende hænder, både til ophæng og nedpilning :) Tak for det !





Flere lamper

fredag den 4. marts 2011


Så skal der laves lamper :) Men mangler, som i kan se, liiiige de helt rigtige farver garn! Så jeg vil jo såååå gerne ud og køre møj snart!

Men kan da starte med at strikke en rød lampe ;)


Strik en lampeskærm

torsdag den 3. marts 2011


Jeg har strikket en lampeskærm idag ;)  Jeg havde arbejdet med i torsdags café ... og hver gang nogen spurgte: "Hvad strikker du?", svarede jeg jo : "En lampeskærm"....
Sjovt at se ansigtsudtrykkene, der lignede at folk tænkte: "Jamen du kan da også bare sige hvis du ikke vil fortælle hvad du laver!!" ;)

Jeg tror man var sikker på at jeg jokede. Indtil jeg hev ledning og fatning op af tasken og viste dem, at det altså ikke var pjat.


Men en smart ledning, en rest bomuldsgarn i matchende farve, nytillært strømpestrikketeknik og nogen forsøg på lommeregneren.... og denne hyggelige lampe hænger nu og pynter :)

Og med en sparepære indeni, sker der ikke noget. For jeg er blevet spurgt en del gange idag, om ikke jeg troede det ville brænde. Men da sparepærer ikke bliver særligt varme, burde det være helt okay :)

Tilfredsheden er stor.... og måske der også liiige skal laves et par stykker mere. Har lige om snart, også ledninger i rød og lilla!


Det er IKKE ret let at tage billeder af en lampe, så det giver et realistisk billede af virkeligheden. I virkeligheden lyser den ikke så voldsomt som det ser ud her. Der sidder en 5W sparepære deri og det giver et blødt og lækkert lys. Men U got the idea! :)


Velvære

onsdag den 2. marts 2011

Velvære for mig, på en dag hvor kroppen værker og ingen pligter venter ......

  • - At stå og dampe under en varm bruser, i et forsøg på at tømme varmtvandsbeholderen. Og mærke de varme stråler, bløde nakke og ryg op. Og tilføre varme til de stive hænder.
  • - At træde ud i et dampende varmt badeværelse.
  • - At tilføre kroppen et lag velduftende creme og rigtigt få masseret de ømme muskler.
  • - At lade nye varme possum sokker smyge sig om fødderne. Just pakket ud da pakkeposten kom med dem, fra veninden i New Zealand.
  • - At kravle ind i den største, blødeste og varmeste striktrøje. Mens kroppen stadig er hyldet ind i et lag varme, fra brusebadet.
  • - At iføre sig de slidte, grimme, men vældig behagelige joggingbukser.
  • - At høre elkedlen boble og koge og vente på en lækker the fra LØV.
  • - At vide at om lidt sidder jeg i sofaen, med benene oppe, godt pakket ind i et lækkert tæppe og en film på DVD-afspilleren.

Hvad er en velvære dag for dig? :)  Eller bare en velvære aften, øjeblik, eller andet tidspunkt på dagen.

Jeg har nu haft en lille uge med rigtig godt ondt i alle leder og kanter. Og så er det godt med sådan en velvære-dag, hvor stikket bliver trukket ud og hjernen koblet fra. Lidt selvforkælelse og restitution, må der til  fra tid til anden.

HUSK: Gør noget godt for dig selv ! :)


Loppefund


Så fandt jeg smarte ledninger, til mine loppefund. Lamperne fandt jeg for noget tid siden, på et lille lokalt loppemarked. Men har aldrig rigtigt fået gjort noget ved dem.

Men nu skal de bruges som lamper over min sofa, så jeg kan se noget når jeg skal strikke om aftenen ;)

Men jeg leder stadig efter en flot limegrøn spraymaling .... jeg har været i Bauhaus og forskellige steder, uden at finde den rigtige. En dag smutter jeg ind til Jysk Autodele, for at se om ikke de skulle have nogen flere farver at vælge imellem. For det må da findes derude ;)

Grrrrr

tirsdag den 1. marts 2011


Spørg lige om jeg er oppe i det røde felt ?! DET tror jeg nok lige jeg er.

Mit glaskunst var udlånt til udstilling. Stedet lukkede og pakkede ALT ned, også mit glas. Uden at pakke det ind, og skippede det til deres lager i Aabenraa.

Så efter lidt graven og ekstra fragt, blev mine ting leveret tilbage til mine forældres adresse. Men se lige hvordan min guldsmed er vingeskudt og vind og skæv. Kun HELD gør, at de ikke har smadret den. Glasset burde slet ikke have holdt til den behandling!

Et af mine malerier er stadig væk. Og det skulle ellers have været doneret til Lions Club her i weekenden. Jeg håber det når at komme tilveje inden da. Og helt intakt, tak !!!!

Øv hvor jeg godt kan blive harm, når sådan noget sker. Nogen har haft kuk i logistikken omkring nedpakningen af sådan en bygning.